Da J.K. Rowling skrev den første bog om Harry Potter, De Vises Sten, vidste hun, hvordan hun skulle afslutte Harry Potter og Dødsregalierne, den sidste bog i serien.
Der er 10 år mellem de to udgivelser, fem bøger imellem den første og sidste bog, og samlet 3.417 sider i alle bøgerne. Alligevel vidste hun, hvordan det sidste kapitel i den syvende bog skulle ende, inden hun havde skrevet den første bog.
Nej, det var ikke magi, der gjorde det muligt.
Det var det, der på engelsk hedder en outline, som jeg (ikke helt korrekt) har kaldt oversigt.
Du kan bruge den samme taktik til dine opgaver, så du ikke går i stå med at skrive, når du møder en skriveblokade.
I denne artikel vil du blandt andet lære, hvordan du kan bruge J.K. Rowlings metode til at undgå skriveblokade, hver gang du skriver en opgave. Det gælder, uanset om det er en opgave på fire eller firs sider.
Du vil også lære, at skriveblokering kan nedbrydes ved at begynde at indtale, hvad du vil skrive.
Og du vil lære om, hvad jeg kalder De 3 V’er, og hvorfor de alle tre er vigtige, medmindre du ønsker at kollapse, hver gang du møder en skriveblokade.
Men inden du får medicinen, får du mit svar, når jeg bliver spurgt:
Hvad er skriveblokade?
Skriveblokade er en følelse af at have mistet gnisten, energien og inspirationen til at kunne skrive videre. En skriveblokade opstår, når du kigger på din tekst og ganske enkelt ikke kan komme videre. Som en fysisk blokade, der står i vejen på din rute, og som er for høj til at kravle over og umulig at gå udenom.
Skriveblokader er som en kamæleon, der giver den samme følelse, men kan være opstået af både psykologiske og fysiologiske årsager.
Blandt de typiske råd til at nedbryde en skriveblokade er at udføre et lynangreb på teksten, hvor man tæsker løs på tasterne. Eller at lave tilbagetog, distancere sig fra teksten og lave noget andet, mens underbevidstheden trækker i arbejdstøjet.
Jeg fandt denne liste med skriveråd , der fokuserer på offensive og defensive skriveblokade-strategier, som er værd at blive inspireret af.
Men lad os herfra se, hvilke magiske evner det er, J. K. Rowling har, som du kan stjæle.
Lav en oversigt
Forestil dig, at du iført løbetøj står på startlinjen til et forhindringsløb.
Ved du, hvor du skal løbe hen, og hvad du kommer til at møde på vejen?
Den strategiske løber kender allerede ruten i hovedet og ved, hvilke forhindringer der kommer, og hvilken rækkefølge de kommer i.
Den rutinerede skribent, forfatter og blogger gør det samme, inklusive J. K. Rowling.
Her kan du se et af hendes arbejdsark, som hun brugte til at skrive den femte Harry Potter-bog, Fønixordenen.
Hun havde allerede dannet sig et overblik over, hvad den første bog skulle inkludere, samt hvad hendes bogserie på syv skulle slutte med.
Det vil sige, at hun satte begrænsninger på sig selv, fordi hun vidste, hvilken vej teksten skulle gå.
Hun skabte ikke historien, mens hun skrev den. Hun havde lavet en oversigt, hvor hun kortlagde hele historien i kapitler, hvad de skulle starte med, fokusere på, og hvordan de skulle afslutte. På den måde vidste hun, hvad der skulle komme efterfølgende.
Hun vidste, hvad hun skrev mod.
Du kan og bør gøre det samme med dine opgaver.
Når du først ved, hvad din rapport skal inkludere, og du har lavet et skelet af, hvordan din opgave skal bygges, er det langt nemmere at komme i gang – og holde sig i gang.
Planlægning af en tekst giver bedre overblik, gør processen nemmere og reducerer risikoen for, at du skriver dig ind i en skriveblokade.
Hvordan laver man en oversigt til en tekst?
Du starter med at stille dig selv spørgsmålene:
- Hvad skal denne opgave indeholde?
- Hvad er det, jeg prøver at svare på?
- Hvordan prøver jeg at svare på problemformuleringen?
I større opgaver ved du, at den skal indeholde:
- Introduktion
- Indledning
- Teori
- Metode
- Analyse
- Konklusion
Opgaven skal også indeholde indholdsfortegnelse, referencer og litteratur, men det er ikke skriveblokade, der stopper dig fra at skrive det.
Skriv punkterne ned i et dokument med et punkt til hver side. På den måde fokuserer du på ét afsnit af opgaven i stedet for hele opgaven.
Næste skridt er at bryde de enkelte afsnit ned.
Lad os tage introduktionen. Hvad skal introduktionen indeholde? Det kunne være
- Baggrund til valg af emne
- Udviklingen inden for det valgte emne
- Hvad du håber at besvare
En af de store syndere for skriveblokering er manglende fokus til at kun skrive på ét stykke ad gangen.
Du skal fra i dag af stoppe med at tænke, at du skriver på din opgave. Tænk i stedet, at du skriver på ikke bare et afsnit, eksempelvis introduktionen, men på et underpunkt i introduktionsafsnittet.
Du sætter begrænsninger på din hjerne, så du ikke skal tænke på det hele en gang, men kun hvad du skriver på nu, og hvad du skal skrive mod.
Du har hele tiden et rutekort, du kan følge i stedet for at skulle famle dig frem i blinde på det kridhvide dokument.
Husk: Når du har lavet en oversigt, er der ingen der siger, at du bør skrive din opgave fra start til slut.
Du må godt tage en bid eller to af desserten, indtil du har mere appetit til at spise resten af din forret.
Jeg skrev eksempelvis introduktionen til denne blogpost som det sidste, hvilket er noget, jeg gør ofte.
Hvis du, inden du har skrevet noget af din opgave, er 100 % klar over dit valg af teori, så bør du starte med at lave en oversigt af hele din opgave. Kortlæg derefter, hvad dit teoriafsnit skal indeholde, og gå så i gang med at skrive teoriafsnittet.
Studerende, der ikke laver oversigt til deres opgaver, skriver på en ensporet vej, hvilket hverken gør opgaven bedre eller nemmere at skrive. Det øger til gengæld risikoen for, at de ofte rammer ind i en skriveblokade.
TALE TIL TEKST. BRUG DIT TEKSTBEHANDLINGSPROGRAMS DIKTAFON
Ordsproget Show it, don’t tell it har en mindre kendt fætter, der hedder Say it, don’t write it.
Det er en skam, at den ukendte fætter ikke får mere taletid, for det er nøjagtig, hvad han giver dig.
Når du bliver ramt af en skriveblokade, kan du vælge at stoppe med at skrive og i stedet prøve at blot snakke om det, du gerne vil skrive.
Formålet er ikke, at du skal smide dit keyboard i skraldespanden og investere i en mikrofon i stedet. Formålet er at få dig i gang med at skrive igen. Og hvis dine fingre ikke er hjælpsomme med at få ord op på skærmen, har du også en stemme.
Hvordan kan du lave tale til tekst?
Når jeg bruger det, bruger jeg Googles Voice Typing.
Du finder det under Tools/værktøjer eller ved at trykke Ctrl+Shift+S. Husk at vælge det sprog, du skriver din opgave i.
Du finder knappen til at indtale i Word længst ovre til venstre i fanen Hjem.
Bliver det, jeg indtaler, godt nok til tekst?
På ingen måde.
Men hvis fair skal være fair, er det første, du skriver, heller ikke klar til opgaven. Det kræver at blive læst igennem.
Målet er som sagt ikke, at det skal erstatte et keyboard.
Du skal udnytte, at du er i gang med at skrive, men kæmper med at skrive dine tanker ned på nuværende tidspunkt.
Jeg har det ikke godt med at optage tekst
Bare rolig. Det er der ingen, der har.
Heldigvis er der ingen, der kommer til at høre, hvad du indtaler (undtagen Google der hører, ser og ved alt), fordi det bliver ikke optaget. Der er heller ikke nogen, der skal læse det, du har indtalt.
Tænk ikke på, at du skal indtale, men at du skal bruge din mund til at indtaste det, du ikke kan få dine fingre til at skrive.
Det, du indtaler, kan genantænde gnisten til, at du kommer i gang med at skrive. Alternativt kan det kaste nogle gode noter af sig til senere brug.
Vand, hvile, viden – tre komponenter, der nedbryder 90 % af alle skriveblokader
De Tre V’er – Vand. Hvile. Viden. (og et stumt h, der ikke skal stå i vejen for en god remse).
Hurtigt spørgsmål: Går du nogensinde ned og træner, når du er tørstig og træt, for så at vælge en maskine, du aldrig har brugt før?
Hvis du gjorde, ville du sikkert komme til at ligne ham her – bare langsommere og mere irriteret over, at du ikke får nogen resultater.
Men som jeg skrev tidligere, er en skriveblokade både fysiologisk og psykologisk.
Du sidder og skriver en opgave, og pludselig synes alle dine idéer og tanker at være magnetiske modpoler, der i bedste nabostrid nægter at arbejde sammen.
Din hjerne, inspiration og kreativitet står på midten af vejen, klør sig nakken og siger: Hvorfor har man sat en skriveblokade op her og nu? Jeg var ellers godt i gang med at skrive, og nu kan vi bare ikke komme videre.
Her er det nemt at give opgaven, underviseren, tekstbogen, opgavebeskrivelsen, vejret, faget, naboen eller noget helt andet skylden for, at du ikke kan komme videre med din opgave.
Konklusionen bliver ofte, at du ser det som et naturligt tegn på, at du har brug for en pause, og rejser dig fra tastaturet. Du har accepteret, at du har mødt en skriveblokade, der har givet dig skriveblokering, og kan derfor lige så godt tage en pause.
Jeg har lært, at det oftest er den forkerte konklusion at drage.
Ofte er mødet med en skriveblokade ikke så svær en forhindring at komme forbi, som det først føles som. Du skal som regel stille dig selv tre spørgsmål:
- Har jeg drukket nok vand?
- Føler jeg mig udhvilet?
- Mangler jeg viden til at kunne skrive videre?
Hvis du er i underskud på blot et af disse punkter, er det ikke mærkeligt, at du ikke føler, at du kan skrive længere.
Ligheden med at træne og skrive uden vand, hvile eller viden
Lad os hurtigt smutte tilbage i fitnesscenteret. Du skal til at lave dødløft eller kettlebell swings – to øvelser, du sammenlagt har brugt tre minutter på.
Hvis du ikke har fået nok vand, kan du ikke løfte lige så meget, som når du har fået rigeligt med vand.
Hvis du ikke har fået nok søvn, vil du også kunne løfte færre kilo, foruden at du vil lave flere fejl og føle dig mindre motiveret til at lave øvelserne.
Hvis du derimod har fået rigeligt med vand og sovet en god nats søvn, men ikke ved, hvordan du laver øvelsen korrekt, vil du ikke få det optimale ud af øvelsen, og du risikerer at få en skade.
I alle tilfældene spilder du din tid på at træne, fordi du ikke får det optimale ud af at prøve at lave dødløft eller kettlebell swings. Det samme gælder, når du konstant sidder i en stirre-konkurrence med den blinkende cursor, der til gengæld ikke har rykket sig i alt for lang tid.
Er mine depoter fyldt nok op til, at jeg kan skrive denne opgave, så jeg ikke går i stå?
Jeg er ikke 100 % sikker på, at jeg krediterer korrekt her (skriv endelig, hvis jeg tager fejl, så jeg kan ændre det). Men rygtet siger, at når den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton skulle mødes med personer, som virkede irritable eller var svære at kommunikere med, stillede han altid sig selv to spørgsmål:
Har vedkommende fået nok mad og drikke?
Har personen fået nok søvn?
Hvis personen var landet efter en ti timers flyvetur og havde søvnunderskud, sørgede Bill Clinton for, at personen fik vand, mad og hvile, før de gik i gang med forhandlingerne.
Han vidste, at uden energi ville personen, han skulle mødes med, træffe de forkerte beslutninger.
På samme måde vil du heller ikke føle, at du kan skrive, fordi din krop fokuserer på at få dækket primære behov frem for at skabe nye tanker.
Lyt til din krop, når du møder en skriveblokade – ignorer din hjerne
Næste gang du føler, at du lider af skriveblokering, så lad være med at lytte til din hjerne, og lyt i stedet til din krop.
Hvis din krop så siger: “Jeg er sgu OK. Depoterne er fyldt godt op til i hvert fald en time mere. Men har du spurgt ham gutten, der sidder øverst oppe, om han ved, hvad han laver?”
Hvis det er svaret, skal du spørge din hjerne: “Hey, hjerne. Er du sikker på, at du ved, hvor du er på vej hen? Du har stået og kigget på kortet i ret lang tid, uden at vi er kommet nogen vegne. Måske vi skulle spørge nogen om vej?!”
Hvis du ikke hører et svar, men kun kan mærke en nærmere end lav, utilfreds grynten, så er det nok, fordi din hjerne ikke længere ved, hvilken vej I skal med den tekst, I arbejder på.
Du kan altid, for at få ham op i et godt humør igen, se fem minutter med ”fail compilations” på YouTube. Det gør ham glad og mere modtagelig for ny information.
Skriveblokade kan i mange tilfælde fikses med et stort glas kold vandt, to madder med leverståhej eller tyve minutters powernap.
Hvis det ikke hjælper, er der en stor sandsynlighed for, at det ikke er, fordi du ikke kan formulere dine tanker, eller fordi du mangler motivation til at skrive. Det er manglende viden om, hvad du skal skrive om.
Vær ærlig over for dig selv, når du stiller dig selv spørgsmålet: Ved jeg nok om dette til at kunne begynde at svare på det?
Hvis ikke, så luk dokumentet ned, luk bøgerne op, og indtag noget viden.
Den bedste måde at finde ud af, hvorfor du er gået i stå med at skrive, er at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det for noget viden, jeg mangler, for at kunne fortsætte med at skrive?
Hvorfor kan jeg ikke kan forklare sammenhængen mellem X og Y?
Når du har gjort det, skulle du gerne have fornyet energi til at bryde skriveblokaden ned og komme videre med din opgave.
Konklusion
Alle, der arbejder med tekst, vil finde sig selv stirre ned på papiret eller ind i skærmen og føle, at de har ramt en skriveblokade.
Du behøver ikke at løbe en tur, eller sætte gang i kroppen, for at komme i gang i gang.
Der er forskellige metoder, du kan bruge, uanset hvor langt du er i din skriveproces, for at undgå at gå i stå.
- Sørg for at lave en oversigt, så du hele tiden ved, hvad du skriver mod.
- Hvis fingrene falder over hinanden på tastaturet, så prøv i stedet at indtale, hvad du vil skrive.
- Husk de tre V’er – vand, hvile og viden. Som en trebenet stol er den ikke optimal, hvis du fjerner et af benene. Det gælder din evne til at skrive, hvad enten du mangler vand, hvile eller viden, når du er i færd med det.
Disse simple snedige metoder er nogle, jeg har testet, både når jeg skulle skrive hele kapitler til min CV-manual og skrive indlæg til bloggen.
De virker.
Hvad er dit bedste råd, når du oplever, at dine fingre og din hjerne går i stå med at skrive din opgave?