Overtrumfer ansøgere med mange års erfaring nyuddannede, når der skal vælges medarbejdere? På papiret, ja. Men forskning, og min egen erfaring, viser, at folk der bliver i de samme roller ikke nødvendigvis har så stor en fordel, som du kunne frygte. I denne artikel kigger jeg lidt på, hvordan du kan konkurrere med folk med mange års erfaring.
Jim Carrey, en af de mest elskede og populære skuespillere gennem tiderne, fik sit gennembrud i 1994 med filmen “Ace Ventura.” Han spillede en skør, lettere overgearet kæledyrsdetektiv. Et gennembrud der åbnede op for flere lignende roller. Han var sjov og vadede i filmtilbud. Han lavede syv komedier, inden han satsede og spillede en anden type rolle. Han ville vise, at han kunne andet end at spille komedie. Derfor var det også en overraskelse, da han pludselig spillede to mere seriøse roller i henholdsvis “The Truman Show” og “Man on the Moon” – og vandt en Golden Globe for begge roller.
Hvorfor det pludselige og store skift? Han kunne få alt det arbejde, han ville. Eller kunne han? Sandheden var, at han kun fik tilbudt samme type roller. Jim Carrey var bange for at blive typecasted som “the-funny-guy.” Det vil sige, en skuespiller, der kun bliver hyret til at spille én type rolle. Når det sker, udvikler man ikke nye evner, fordi man blot gentager lignende roller igen og igen. Det virker logisk, at enhver ønsker at udvikle sig. Men er antal år i en rolle lig med konstant udvikling?
DU KAN BLIVE LIGE SÅ GOD SOM DE ERFARNE – HURTIGERE END DE NÅEDE DERES NIVEAU
Min tidligere rolle i et job var som Senior SEO Specialist. En ikke-beskyttet rolle og jobfunktion, hvor der ikke findes nogen officiel uddannelse. Til fag som dette, mener jeg, at internettet er din bedste underviser. Du som kan få kendskab, kundskab og kunder, såvel som diplomer. Det gjorde jeg, og jeg endte med at blive ret god til det, relativt hurtigt i mit første SEO-job. Til gengæld er det også et felt, hvor man ret hurtigt stagnerer i sin udvikling. Det ender med, at man har en checkliste, man går igennem, på samme måde, som når en mekaniker skal syne en bil.
Du kan inden for de første fem-seks måneder lære alt, hvad der er at lære, og det efterfølgende halvandet år finpudse dine evner, hvor du oplever marginale forbedringer. Derefter går det langsomt med at videreudvikle sig selv. Den viden, man erhverver sig, kan man lære fra sig til en med mindre erfaring på højst et par timer. Du kan altså tage dine mange års erfaring, og på blot få måneder kan du gøre en nybegynder til 80 % af hvad du kan. Sådan er det inden for mange felter.
Stædige eksperter, der mener, at det er umuligt at overføre viden og erfaring så hurtigt, er dem, der har været år om at få den viden. De har til dels ret. Det kan tage famøse 10.000 timer at blive den bedste. Men det tager måske kun 3.000 timer at blive blandt de bedste 1.000 inden for et felt. Modstandere af hurtig indlæring har ikke lagt mærke til deres eget indlærings tempo. De er nok heller ikke klar over, hvor meget hurtigere de kunne have lært det, hvis de havde haft en erfaren underviser.
LÆR MEGET, MEGET HURTIGT
Jo mere erfaren nogle bliver, jo hurtigere lærer de noget nyt. Du ser det med folk, der har langt lettere ved at lære sprog nummer to, frem for sprog nummer et. Til gengæld går deres udvikling i stå, når de føler, at de kan nok. Hvis man allerede kan holde en samtale om det, man er interesseret i, begynder de færreste at udvikle deres ordforråd med ord omhandlende emner, de ikke er interesseret i, og som de alligevel aldrig kommer til at bruge. De stopper med at udvikle sig, fordi de ikke føler, at de behøver at lære mere. Det samme sker på arbejdspladsen.
Det er til din fordel, for det betyder, at du hurtigt kan lære næsten lige så meget som medarbejdere med mange års erfaring – bare langt hurtigere end de gjorde. Og dette gør sig gældende i flere jobs, end man umiddelbart skulle tro.
Lad mig illustrere med en simpel illustration ved brug af flyvende enhjørninge.
FRA GRØN TIL TÆT PÅ “LIGE SÅ GOD SOM MANGE ÅRS ERFARING” – HURTIGERE END DU TROR
Du starter som helt grøn, men til gengæld med en kamplyst til at lære, der driver dig frem. Så efter noget tid kan du 80 % af, hvad de mere rutinerede kan. Disse arbejder selvfølgelig hurtigere, kender undtagelserne, smuthullerne og har et netværk. Men du kan på nogle områder bidrage med næsten det samme som dem, fordi de i den tid, du gik fra helt grøn til rutineret, selv har rykket sig marginalt. Det kan der være flere årsager til. Der kan være begrænset ny viden, de kan have haft for travlt til at udvikle sig, eller de kan føle, at de ikke har haft behov for det, og derfor ikke har prioriteret det. Du kan altså indhente folk med mange års erfaring, der arbejder med noget inden for et relativt lille arbejdsområde, langt hurtigere end de er nået til deres niveau. Kunsten er at trække på deres viden og håbe, de er villige til at lære fra sig.
NÅR ERFARING I SIDSTE ENDE BLOT ER AT ARBEJDE LIDT HURTIGERE
Jeg havde engang en kollega, der havde arbejdet med stort set det samme fagområde i godt 15 år fordelt over fire forskellige virksomheder. Han var pissedygtig og leverede tilfredsstillende resultater for kunderne og dermed sin chef. Jeg troede, han hyggede sig i sit job, hvor stort set det hele sad på rygraden. Det faglige område var SEO – en gren inden for online marketing.
Det interessante var, at vi lavede stort set de samme opgaver og sad med meget identiske kunder. Han kendte naturligvis nogle andre metoder og værktøjer til at løse de forskellige opgaver, som jeg ikke gjorde. Nøjagtig som en tømrerlærling lærer fra en mere erfaren tømrer, at der findes en stiksav, der får det samme resultat som en traditionel sav, blot hurtigere. Så da jeg blev ansat, så jeg min kollega over skulderen og spurgte ham, hvordan han løste en opgave, fordi han gjorde det anderledes end mig. Vi brugte måske 20 minutter på at gennemgå det, og ti minutter senere kunne jeg gøre det samme og opnå samme resultater. Jeg arbejdede ikke lige så hurtigt, men forskellen var minutter, ikke timer eller dage. Dermed blev de mange års erfaring, han havde, relativt hurtigt indhentet. Min kollega var bedre og hurtigere end mig. Han havde arbejdet med det fem gange så længe som mig. Men han var ikke fem gange bedre eller hurtigere, som vores respektive års erfaring ellers ville indikere.
En af de helt store øjenåbnere for, hvordan udvikling går i stå med tiden, opdagede jeg ved et tilfælde. Vi skulle skrive månedsrapporter. Det er den kedeligste opgave, du kan forestille dig. Også her arbejdede han mere rutineret og dermed hurtigere. Men da jeg ved et tilfælde faldt over en rapport, han havde skrevet fem år tidligere, så jeg, at han havde brugt de nøjagtig samme vendinger, han gjorde nu, fem år senere. Hans erfaring gjorde ham i stand til at skrive rapporter 30-40 % hurtigere end mig, fordi han gjorde det samme igen og igen.
Det svarer til, at Jim Carrey havde spillet Ace Ventura ni gange i stedet for to. Selvfølgelig kunne han falde ind i rollen hurtigere, men ville han udvikle sig inden for samme rolle for niende gang? Min kollega var glad, fordi han var nået et acceptabelt niveau, der havde givet ham en høj jobsikkerhed og anciennitet. Hvorfor? Fordi han i flere år havde fået bekræftet, at hans arbejde, som han nærmest kunne udføre i blinde, sikrede ham en fremtidig indtjening. Så hvorfor gøre en stor indsats for at blive bedre, når det nuværende niveau var mere end acceptabelt?
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM, AT VI VÆLGER DENNE LØSNING?
Forskning understreger, at vi arbejder os op til et niveau, hvor vi er komfortable og føler os gode nok, og så stopper vi med at prøve at blive bedre. Og som mange gange før, kan du finde svaret ved at læse Daniel Kahnemans “At tænke – hurtigt og langsomt.”
Her er et uddrag fra kapitel 2 “Opmærksomhed og anstrengelse”: “Efterhånden som du bliver bedre og bedre til at udføre en bestemt opgave, kræver den mindre og mindre energi. Studier af hjernen har vist, at det aktivitetsmønster, der er forsvundet med en handling, forandrer sig, efterhånden som evnen til at udføre handlingen udvikles: Handlingen aktiverer med tiden færre dele af hjernen. … En generel “lov om mindst mulig anstrengelse” gælder for både kognitiv og fysisk anstrengelse. Loven udsiger, at der er flere måder at opnå det samme mål på, og at mennesker med tiden vil udvikle den mindst krævende måde at løse en opgave på. I handlingernes økonomi er anstrengelse en omkostning, og tilegnelsen af evner er styret af en balance mellem fordel og omkostninger. Dovenskaben er dybt forankret i vores natur.”
DIN HJERNE ELSKER, NÅR DU IKKE HAR BRUG FOR DEN – ELLER SLET IKKE BRUGER DEN
Inden for kvantemekanik og måden din hjerne arbejder på, er det, når din krop bliver din hjerne. Altså når din krop kan udføre en opgave godt nok til, at du ikke behøver at tænke over det. Du oplever det, når du cykler, starter din computer eller tænder en smøg med en lighter. Du er så magelig og vant til at gøre noget, at du gør det automatisk. Vores hjerne elsker, når vores krop tager over, for så bruger vi mindst muligt ressourcer, og vi kan stadig nyde processen. Det er nøjagtigt, hvad min kollega gjorde, fordi han havde nået det niveau. Så længe han udførte sit job som forventet, så var han glad, og hverken han eller hans chef kunne se nogen grund til at ændre noget.
Det er lige nøjagtig sådanne kollegaer, hvor du kan nå deres niveau “hurtigt” og overhale dem. Når du når samme niveau som dem, hurtigere end de gjorde, vil du ikke være lige så automatiseret. Du vil have en større lyst til at videreudvikle dig, og de vil have en lyst til at vælge den lette løsning, fordi de nu kender den lette løsning. De kan gøre det hurtigere, fordi de har gentaget processerne så mange gange. Spørgsmålet er så, om man siger en person har 15 års erfaring eller et års erfaring 15 gange?
HVORFOR ERFARING ER EN MINDRE TRUSSEL END DU TROR
Personer med mange års erfaring, og dermed anciennitet og loyalitet, er blevet så gode til deres jobs, at kroppen kan udføre dem uden, at deres hjerne aktiveres (der er altså en årsag til, at vi siger, noget ligger på rygraden). Disse medarbejdere udfører deres job så godt, at deres arbejdsgiver ikke vil fyre dem – også selvom medarbejderne gør deres job uden egentlig at tænke alt for meget.
Det er disse erfarne medarbejdere, som studerende og nyuddannede er mest bange for at skulle konkurrere mod. Men jeg ser dem som de bedste modstandere. Du kan lære en masse fra dem, men potentielt også overhale dem. De er ikke klar over, hvor langsomt de udvikler sig, men føler, at de har et solidt forspring. En anden ting er, at meget af den viden, de fik i starten, ikke længere er relevant eller brugbar. Den viden slipper du for at bruge tid på at lære og derefter aflære.
Folk med 20 års erfaring kan sagtens skulle glemme, hvad de lavede de første 10 år. Processer, metoder, software og andet bliver optimeret og udfaset. Der kommer nye regler og megatrends såsom Facebook.
Folk med 20 års erfaring har naturligvis en langt bedre forståelse for udviklingen i branchen, metoden og faget. Deres erfaring kan de overføre, men det er stadig ikke et forspring på tyve års erfaring. Især ikke hvis deres job består af kompetencer, der kan læres på to-tre år.
For folk med store ambitioner, som Jim Carrey, er det et faresignal at have den samme type rolle, hvorfor han valgte, og andre der vokser hurtigere i deres karriere, at skifte spor. For mange (de fleste) er niveauet, hvor man kan gennemføre et job tilfredsstillende i søvne vitterligt et drømmescenarie. Og det er her, jeg tror, at den yngre generation har en stor fordel. Fordi du vil ikke nøjes med det. Du vil mere, og du vil nå det hurtigere, og kan nå de erfarnes niveau langt hurtigere. Men hvordan kan du nå det endnu hurtigere?
ERFARING KAN BÅDE INDHENTES OG OVERGÅS – SÅ START MED AT LØBE TIDLIGERE
Hvis din kollega med 20 års erfaring kun har opnået 30-40 % stigning i løn, så har kollegaen enten været dårlig til lønforhandling, eller også har kollegaen kun udviklet sig 30-40 % og dermed øget sin værdi 30-40 %. Og tro mig, det er ikke særligt meget i den type job og karriere, jeg formoder, du gerne vil have.
Jordan B. Peterson, psykologen, der har skrevet bestselleren “12 Rules for Life,” siger, at dem, der har nået længst i livet, oftest også var dem, der startede tidligere. Hvis man skal genskabe dette, betyder det, at jo før du er afklaret omkring din karriere, jo tidligere kan du gå i gang med at lære, hvad du skal kunne det første år i dit job, mens du studerer.
Du kan altså allerede opbygge et års erfaring, men også forståelse for din jobstilling, inden du får jobbet. Dette gør det muligt for dig at vokse langt hurtigere, når du får jobbet, fordi du allerede har opbygget fundamentet for forståelsen af jobbet. Så når du får et job med muligheder for at lære og vise, hvad du kan, så sig ja. Også når du føler, at du har for travlt.
Jo tidligere du kommer i gang med at blive den rette kandidat, jo hurtigere bliver du den bedste kandidat, og jo nemmere har du ved at konkurrere med dem, der har flere års erfaring.
Start tidligt med at finde ud af, hvad du vil arbejde med. Dernæst find ud af, hvad du skal kunne fra dag et i det job, du gerne vil have, og hvilke forventninger der vil være til de første tre måneder. Du skal ganske enkelt forestille dig, at du allerede har fået jobbet.
For at blive bedre til at skabe disse mentale billeder, anbefaler jeg Joe Dispenzas bog “Breaking the Habit of Being Yourself,” som for øvrigt er en af de vigtigste bøger, jeg nogensinde har læst.
Man skal have respekt for folk med erfaring, der er gode til deres fag. Men du behøver ikke at være rædselsslagen for dem eller tro, at det vil tage dig lige så lang tid at blive lige så god.