Hvordan øger du dit held med at få et job efter studiet?

“I’m a greater believer in luck, and I find the harder I work the more I have of it”
― Thomas Jefferson, USA’s tredje præsident, opfinder, forfatter, videnskabsmand

Føler du dig uheldig, hvis du taber din øl til en torsdagsbar? Føler du dig uheldig, fordi du har ventet i ti minutter for at betale alt for meget for en lunken fadøl, som du egentlig godt vidste, at du ikke burde købe? Eller føler du dig heldig, fordi du har spildt øl på dine sko og bukser, således du har en undskyldning for endelig at smutte hjem? I dette indlæg vil du lære mere om fordelen ved at betragte sig selv som heldig.

Tilbage til eksamen i fysik på efterskolen var jeg heldig at trække det emne, som jeg helst ville eksamineres i: magnetisme. Hvis jeg havde været uheldig og trukket et andet emne, så havde min karakter formentlig set anderledes ud. Dette var tilfældet til eksamen i historie på gymnasiet. Her var jeg uheldig, da jeg trak et af de emner, som jeg ikke havde læst nok op på. Straffen kom hurtigt og som forventet: en meget lav karakter.

Spørgsmålet er, om der var tale om held eller uheld til de to eksamener? Hvordan havde det været, hvis jeg havde brugt mere tid på at læse op på de emner, som jeg ikke havde styr på? Ville jeg automatisk have forøget mit held, fordi der ville være flere emner, som jeg med større sandsynlighed kunne få en høj karakter i?

Jeg havde ikke ydet en stor nok indsats i forhold til at læse op. Jeg ville på daværende tidspunkt føle mig uheldig med de fleste af emnerne. Hvis jeg derimod havde læst bedre op, så ville jeg med større sandsynlighed have trukket et emne, hvor jeg følte, at jeg var heldig. Det var tilfældigt, om jeg trak et emne, som jeg ville have eller ej. Det var min indsats, der bestemte antallet af emnerne, som jeg følte mig heldig eller uheldig at trække.

Som Jefferson påpeger, så er held ikke nødvendigvis noget, som du bliver velsignet med. Held er noget, som du arbejder for at få mere af, så du kan opnå det, du ønsker. Lad os dykke endnu dybere, så vi kan se, hvad det betyder for dig.

HELD BYGGES PÅ EN TODIMENSIONEL OVERFLADE

Der er to måder at opbygge sit held. Den første måde er kvalitativt: Hvordan du opbygger dit held. Den anden måde er kvantitativt: Hvor mange gange du prøver at udvide dit held. Disse to måder kan hver især forstærke hinanden.

Du skal tænke på et xy-diagram. Hvis du både bevæger dig opad y-aksen samt til højre på x-aksen, så får du en kasse. Jo større kassen er, desto heldigere er du.

Kvalitativ opbygning af held

Min storebror og jeg vandt en tegnekonkurrence i det lokale supermarked, da jeg var 8 år. Præmien var en basketballkurv og en basketball, som var designet med Kellogg’s farver og logo. Vinderen var den, hvis tegning blev udtrukket. Tegningen behøvede ikke at være af en basketball, da tegningen kunne indeholde hvilken som helst sportsgren. Desuden var kvaliteten på tegningen ikke en hindring for, om man kunne vinde eller ej. Det skulle bare være en tegning af en sportsgren.

En tegning var lig med et lod. Det betød, at flere tegninger gav flere lodder, hvilket øgede chancen for at vinde. Min storebror og jeg lavede derfor omkring 20 tegninger. Det var den kvantitative metode. Men vi ville virkelig gerne vinde, så derfor øgede vi vores held yderligere ved at fjerne blokkene med konkurrenceregistrering, så andre ikke kunne registrere sig. Dette stoppede for tilføjelsen af flere konkurrencedeltagere. Jeg husker svagt, at vi også fiskede en enkelt eller to tegninger op fra boksen. Det var den kvalitative måde. Og nej, det er ikke noget, som jeg er stolt af i dag. Men metoderne virkede, så vi vandt. Vi øgede vores chance for at vinde.

Chancen for at vinde kan beregnes på følgende måde: samlet antal lodder divideret med egne lodder minus andres lodder. Det er simpel matematik. Min storebror og jeg havde mange lodder, så derfor var der en stor chance for, at vi vandt.

Der er tre pointer fra ovenstående historie, som du kan tage med dig. For det første kan du vinde ved at snyde. Men du skal lade være med dette, da det aldrig betaler sig på lang sigt. Og nej, jeg har aldrig gjort noget lignende efterfølgende. For det andet kan du vinde, hvis du gør en indsats og deltager i konkurrencen. For det tredje kan du øge chancerne for at vinde på mere end en måde, hvilket er værd at reflektere over.

I stedet for at sige, at vi vandt, kan du også sige, at vi arbejdede målrettet med tiltag, der øgede vores held. Med disse tiltag øgede vi chancen for det ønskede udfald. Dette kan du også gøre, når du søger et job efter studiet. Hvad end det gælder om at vinde en konkurrence eller vinde jobbet, så skal du bestræbe dig på at øge dine chancer. Pointen er nemlig den samme, hvilket du vil se senere.

Er der andre måder, hvorpå du kan øge din chance for at vinde? Det korte svar er: ja. Jeg fandt for eksempel en måde i min gymnasietid.

Kvantitativ opbygning af held

Kender du de personer, der siger, at de aldrig vinder noget? De siger, at de ikke gider at deltage i konkurrencer, fordi de ikke er heldige. De gider ikke at deltage, fordi de aldrig vinder, når de deltager – hvilket de aldrig gør. Sagen er, at du skal deltage i en konkurrence for at vinde den. Det siger umiddelbart sig selv, men de fleste glemmer det faktum, at man kun har mulighed for at vinde, hvis man deltager.

Jo flere ting du deltager i, og jo flere ting du prøver at vinde, desto mere øger du dine vinderchancer. Det har jeg selv afprøvet.

I gymnasiet testede jeg mit held. Jeg ville se, hvor mange konkurrencer jeg kunne vinde, hvis jeg deltog i konkurrencer hver dag. Mit eksperiment strækkede sig over seks måneder.

På daværende tidspunkt eksisterede gratisavisen Metroxpress, som havde adskillige konkurrencer kørende på hjemmesiden hver dag. Her kunne man deltage en gang dagligt for at få et lod. Oftest var der en første-, anden- og tredjeplads samt 20 trøstepræmier. Det eneste, som det krævede for at deltage, var at krydse et eller to svar af samt udfylde ens navn. Spørgsmålene i konkurrencerne var nemme. Desuden gemte hjemmesiden ens informationer, således man slap for at skrive alle informationer ind hver gang. På denne måde kunne jeg på blot et par minutter deltage i fem forskellige konkurrencer hver dag.

Jeg vandt trøstepræmien fem eller seks gange, hvilket oftest var en DVD-film. Desuden vandt jeg førstepræmien en enkelt gang. Når jeg tænker tilbage på antallet af konkurrencer, som jeg deltog i, så vandt jeg omkring 10 % af konkurrencerne. Dette gjorde jeg, fordi jeg deltog i flere konkurrencer med flere lodder.

Spørgsmålet er, hvad du kan bruge ovenstående historier til: tegnekonkurrence med snyd og den gentagne deltagelse. Nu skal du høre.

Du kan bruge den samme tankegang, når du skal øge dit held som jobsøger. På engelsk kalder man det Surface of Luck, hvilket kan oversættes til heldets overflade. Der er en klar forklaring på, hvordan du kan udvide overfladen af held, hvilket kan være medvirkende til at øge din chance for at blive tilbudt det rette job efter din uddannelse.

Det mest kendte ansøgningsmetode for nyuddannede jobsøgere er den kvantitative metode – at sende flere ansøgninger. Jeg vil dog anbefale dig yderligere at studiebooste, hvor du laver karrierefremmende aktiviteter. På denne måde kan du gøre brug af den kvalitative metode, hvor du øger kendskabet til, hvad du vil arbejde med. Lad mig forklare det med brug af begrebet heldets overflade.

HVAD ER HELDETS OVERFLADE?

Heldets overflade. Jeg stødte på udtrykket i en podcast med Tim Ferriss og Bob Iger. Iger er Disneys tidligere CEO. I podcasten snakker de om, hvordan en person kan udvide sit Surface of Luck. Jeg satte på daværende tidspunkt podcasten på pause, hvorefter jeg straks undersøgte begrebet nærmere. Her er, hvad jeg lærte:

Heldets overflade er et område, der udgør en overflade. Overfladen er lig dine handlinger inden for et område, som du er passioneret omkring, ganget med det antal af mennesker, som du deler din passion med. Heldet skal naturligvis prædefineres, hvorfor det i dette tilfælde er at starte sin karriere det rette sted. For at det kan ske, så kan du øge din chance. Dette kan du gøre ved at lave flere karrierefokuserede aktiviteter, hvor du for eksempel snakker med mennesker. Jo flere mennesker du snakker med om din passion, desto større er chancen for, at du falder i snak med de rette mennesker. Dette kan være mennesker, der leder efter nogen som dig – eller kender nogen, der gør.

Surface of luck Billede: Copyright Jason C. Roberts.

Grafen er simpel. Du vil gerne arbejde dig op mod højre hjørne. Dette kræver, at du ikke kun nøjes med at gøre den ene eller den anden aktivitet. Du er nødt til at reflektere over begge akser i grafen, da det for eksempel ikke nytter noget at gøre en masse, hvis du ikke siger, hvad du laver. Det kan sammenlignes med en forfatter, der gerne vil være en bestsellerforfatter. Forfatteren skriver fem bøger, men forfatteren fortæller aldrig folk, at han har skrevet de fem bøger. Kort sagt kan du ikke blive en bestsellerforfatter uden at skrive bøger. Men du kan heller ikke blive en bestsellerforfatter, hvis potentielle købere af dine bøger ikke ved, at bøgerne eksisterer. Pointen gælder også for dig og den jobstilling, som du ønsker.

Det er dit ansvar at lave karrierefremmende aktiviteter. Desuden er det dit ansvar at sprede kendskabet til disse aktiviteter til så mange af de rette mennesker som muligt, således du kan nærme dig højre hjørne på grafen – heldets overflade.

Hvis du blot fokuserer på at gøre dit bedste på din uddannelse, hvor kun dine undervisere ser dine kvaliteter, så er du højere på y-aksen, end du er på x-aksen. Hvis du derimod fortæller 1.000 mennesker, at du er en jobsøgende akademiker, så er du længere på x-skalaen, end du er på y-skalaen. Årsagen hertil er, at du ikke fortæller folk, hvad du vil arbejde med. Du skal derfor fokusere på at udføre begge aktiviteter.