Det er næppe en overraskelse, at madproducenter investerer milliarder af dollars i at skabe den helt rigtige smag, struktur og oplevelse – lige fra du åbner røret med Pringles, løfter plastlåget af, hiver topstykket af og tager den første bølgeformede chips op, der passer perfekt i munden. Og det er alt sammen, inden du har tygget første gang.

Vores forventninger til produkterne sørger for, at det, de sælger, følger vores naturlige instinkter.

I bogen Vanedyr fortæller Nicklas Brendborg om vores naturlige instinkter til at være netop det – vanedyr. Vanedyr, der ligesom dyr med en langt lavere intelligens, falder for naturens fælder. Se bare en juvelbillehan, der kan forelske sig i en efterladt ølflaske, som det ofte sker i den australske hede, og forsøger at parre sig med den – fuldstændig blind overfor kvindelige juvelbiller, inklusiv dem, der ville være mere åbne overfor parring end en tom ølflaske. Læs mere i kapitlet Sex og flaskens fortryllelse.

Sagen er, at når vi er programmeret til at handle på en bestemt måde – både naturligt og gennem gentagelse – skabes en virkelighed, vi følger blindt, fordi den føles naturlig, og fordi den ofte er drevet af naturlige stoffer.

Et af de mest kendte er stoffet dopamin, hjernens motiverende “benzin”, der får os til at jagte mål for jagtens skyld. Problemet er, at jagten skaber dopamin, men at du nogle gange er bedre stillet ved at stoppe op og spørge dig selv: Bør jeg jage et andet bytte, som giver et bedre udbytte i forhold til min ønskede karrierestart? At jagte topkarakterer på hele den ECTS-buffet, du bliver præsenteret for i dit pensum, er ikke nødvendigvis den optimale løsning.


Hvorfor du skal læse Vanedyr af Nicklas Brendborg
Vanedyr giver et stærkt indblik i, hvorfor det kan være så svært for os mennesker at ændre et mønster, vi har fulgt hele livet som studerende – især når vi har lært, at høje karakterer er en nødvendighed for at komme videre i systemet. Bogen er velskrevet og giver en langt større forståelse af, hvordan vi alle er vanedyr – på godt og ondt.

Hvor kan du købe bogen

📚 Køb Vanedyr  her.

Boblere:

En anden fremrange bog om vaner er klassikeren: The Power of Habit