En rejse fra A til B er ofte resultatet af en lang række beslutninger, der kommer i en naturlig forlængelse af hinanden. Enhver beslutning og handling fører en i den rigtige retning. Men hvor mange af disse beslutninger træffer du selv? Denne artikel er inspireret af et tankeeksperiment, der er baseret på, at vi tror, at vi ved mere, end vi egentlig gør.
Da Christopher Columbus i august 1492 sejlede fra Spanien, var det med intentionen om at finde en hurtigere rute til Indien og Kina. Efter 61 dage endte han i stedet på Bahamas, hvor han var fanget foran en kontinental mur bestående af Nord- og Sydamerika. To kontinenter som Columbus og hans mandskab ikke havde kendskab til. De vidste på daværende tidspunkt ikke, at de to kontinenter eksisterede, og derfor regnede de heller ikke med, at de skulle passere dem. Columbus og hans mandskab vidste ikke, at de eksisterede, og derfor regnede de ikke med at skulle passere dem.
Columbus havde en slutdestination, men han manglede den fornødne viden for, hvordan han kunne komme fra Spanien til Indien. Columbus manglede forståelse og kendskab til, om ruten faktisk ville føre ham frem til hans ønskede destination.
Jeg synes, at ovenstående historie maler et meget godt billede af vores rejse, når vi beslutter at tage en uddannelse. Uddannelsen skal gerne bringe os hen til et interessant job, som vi kun kan opnå gennem uddannelsen.
Et GPS-system er fuldstændig ubrugeligt, hvis du ikke ved, hvor du gerne vil hen. Du har som studerende 100 % selv ansvar for at finde ud af, hvad du vil efter studiet. Du er også 100 % ansvarlig for at afklare, om dit studie kan føre dig hen til din ønskede destination. Men desværre er tendensen, at studerende er for fokuseret på studiet, så de glemmer at tage det ansvar selv. Her er hvorfor …
VI OVERLADER SVÆRE BESLUTNINGER TIL ANDRE, SOM VI TROR, DER VED BEDRE END OS SELV
Når jeg spørger studerende: Hvad skal du efter studiet? så er svaret ofte: Det regner jeg med at finde ud af i løbet af studiet. I hvert fald inden jeg er færdig. Lige nu vil jeg bare fokusere på studiet.
Ifølge de studerende undlader de at tænke over spørgsmålet, hvilket bliver støttet op af forskning. Dette resulterer i, at de studerende dermed undlader at finde et svar. I stedet smider de ansvaret og spørgsmålet over til nogle andre, som de mener, er bedre til at svare på spørgsmålet. Dette kan for eksempel være en underviser, karriereekspert, pensumansvarlig eller de studerendes forældre. undervisere, karriereeksperter, pensumansvarlige, medierne, deres forældre. Det kan være stort set alle, der muligvis ved det bedre end de studerende selv.
Dette fremhæves i Steven Sloman og Philip Fernbachs bog “The Knowledge Illusion: Why We Never Think Alone,” der studerer, hvordan vi forholder os til eksperter. Den overordnede konklusion er, at vi opbevarer størstedelen af vores viden uden for os selv. Uden for os selv betyder, at vi har vores viden hos eksempelvis mennesker, som det er tilfældet med karrierevalg. Institutioner, som eksempelvis SKAT. Hvis du er en af dem, der ikke læser sin forskudsopgørelse igennem, sætter du din lid til at SKAT har styr på din skat. Det kan også være genstande fra vores hverdag, som vi overlader ansvaret til, så vi kan slippe for at tænke unødvendigt. Eksempelvis så har du overladt en hel del viden såsom fødselsdage og telefonnumre til din smartphone. Du regner med, at din smartphone kan give dig det rette svar, som hvornår er det din mors fødselsdag, når du har brug for at vide det.
DER SKAL NOK KOMME NOGEN, SOM FORTÆLLER MIG, HVAD DETTE SVAR ER
Når de studerende svarer, at de regner med at finde svaret i løbet af studietiden, så svarer de egentlig: Jeg regner med, at min uddannelse er bygget op af eksperter på en sådan måde, at jeg i løbet af min uddannelse bliver afklaret om, hvor jeg vil starte min karriere. Derfor er det bedste, jeg kan gøre at være fuldtidsstuderende, så jeg kan sikre de højeste karakterer. På denne måde bliver jeg den bedste kandidat til det job, som mit studie leder mig frem til.
Det er en prisværdig tankegang, fordi den viser dedikation til studiet. En indstilling man gerne vil vise til omverdenen. Det falder også godt i tråd med et velkendt citat: “Focus on the pennies, and the dollars will take care of themselves”. Dette er den samme tankegang, som studerende bevidst eller ubevidst tænker, når de fokuserer på fagene og gennemsnittet. Herefter skal afklaringen i forhold til karrierestart nok tage vare på sig selv.
Problemet er bare, at den tankegang ikke holder med din uddannelse og dit første job.
KAN DU FINDE HJEM TIL DINE FORÆLDRE?
Mine forældre er flyttet ind til byen, og de bor nu (lidt for) tæt på, hvor jeg bor. Der er overordnet to ruter, som jeg kan cykle eller gå, hvis jeg skal hjem til dem. Alternativt er der metroen, hvor jeg skal tage nogle enkelte sving til fods. Desuden er der to busser, som jeg også kan tage.
Det er en simpel årsag og virkning, der ikke kan ændres. Men fordi jeg ved, hvilken rute jeg skal køre, hvornår jeg skal dreje og hvor langt jeg skal køre, eller hvilke offentlige transportmiddel, som er det rette, kommer jeg altid frem til slutdestinationen. Men det kan jeg kun gøre, da jeg kender hele ruten. Jeg ved, hvilke beslutninger, jeg skal tage på ruten.
Det er dog langt mere komplekst, når ruten hedder fra studiestart til karrierestart. Især hvis man ikke kender slutdestinationen. Men spørgsmålet er, om du kender dit ”skib”?
VED DU, HVORDAN DIN UDDANNELSE ER OPBYGGET?
Hvis vi ikke forstår, hvordan noget er opbygget, eller hvad byggestenene gør, så kan vi ikke forvente at forstå slutresultatet. Det kan sammenlignes med en uerfaren kok, der vil lave lasagne, men ikke ved, at lasagne består af lasagneplader, kødsovs og bechamelsovs. I stedet kombinerer kokken kylling, vand og citronblade, hvorefter han bliver forundret over, at resultatet ikke er en lasagne.
KAN DU FORKLARE NOGET, SOM DU TROR, AT DU ER EKSPERT I?
Undersøgelser viser, at vi ved meget. Eller vi tror, at vi ved meget. Især om de ting, vi bruger i vores hverdag. Et toilet. En vaskemaskine. En cykel. Bemærkelsesværdigt er, at man på Liverpool University bad folk om at tegne en cykel, hvilket ikke var nemt. Her blev det bevist, at folk ikke kan forklare noget, som de troede, at de var eksperter i.
Tegningerne viser, at de adspurgte ikke vidste, hvordan stellet på en cykel så ud. Pedalerne blev for eksempel tegnet på de forkerte steder. Der var en manglende forståelse for en cykels opbygning, selvom alle deltagere i forsøget sagtens kunne finde ud af at cykle.”
Man konkluderede, som du lærte tidligere, at mennesker ofte overlader store spørgsmål til andre. I tilfældet med cyklen og hvordan en cykel fungerer, overlader vi svarene til selve cyklen. Vi sætter os bare op på cyklen. Hvordan cyklen får os frem, aner vi ikke, men vi er sådan set også ligeglade. Nedenfor kan du se, hvordan forskellige mennesker prøver at tegne en cykel. Dette er ud fra, hvordan de mener, at en cykel ser ud.
Forsøg fra Liverpool University om at tegne en cykel
FOTO: En undersøgelse fra Liverpool University, der i test skulle se, om almindelige mennesker kunne tegne en ting, som de bruger hver dag. Billedet er taget fra rapporten.
KAN DU FORKLARE, HVORDAN DIN UDDANNELSE VIRKER, SÅ DEN FÅR DIG FRA A TIL B?
Lad mig give dig et eksempel på, hvordan jeg vil beskrive, at en cykel virker. Dernæst skal du se, om du kan gøre det samme – bare med en uddannelse. Din uddannelse, for at være helt specifik.
En cykels primære funktion er at skabe fremdrift, således den kan flytte sig selv og cyklisten fremad. Hvordan skaber man fremdrift på en cykel? Det gør man ved at få dækkene i bevægelse. Hvordan får man hjulene i bevægelse? Det gør man ved at forbinde hjulene med tandhjul, der bliver drejet rundt af en kæde. Når kæden bevæger sig, får den hjulene til at dreje rundt. Hvordan får man kæden til at dreje rundt? Det gør man med fodkraft. Hvordan får man ved fodkraft kæden til at dreje rundt? Det gør man ved at træde på nogle pedaler, der er forbundet til nogle metalstænger, der igen er forbundet til et tandhjul. Tandhjulet fra pedalerne og tandhjulet fra dækket er forbundet med kæden. Jeg har endda slet ikke snakket om brugen af en krank endnu, som er med til at få cyklen til at køre fremad – jeg er nemlig ikke 100 % klar over det.
Men du har nok bare aldrig tænkt over, hvordan din cykel får dig fremad.
Du tager en uddannelse for at få et job. Men har du prøvet at bryde din uddannelse ned på samme måde som eksemplet med cyklen? Har du prøvet at forklare, hvordan din uddannelse bliver forbundet til et job?
Er der de rette komponenter i din uddannelse, eller mangler der noget, når du prøver at tegne den? Kommer du fremad, eller er du blot i bevægelse?
DU FORSTÅR, HVORDAN DU STUDERER. MEN FORSTÅR DU DIN UDDANNELSE?
Bare fordi du ved, hvordan man studerer, så er det ikke ensbetydende med, at du forstår din uddannelse. Nøjagtig som med en cykel.
“En af de bedste måder til at afklare, om du egentlig er klar til erhvervslivet efter studiet, er ved at få en bedre afklaring om, hvad du vil. Du skal ikke overlade det til eksperterne, men du skal spørge dig selv, hvad du kan blive med din uddannelse.
Dernæst skal du finde ud af, hvad der forventes. Du skal finde ud af, hvad der er brug for i den stilling eller branche, som du ønsker at arbejde i. Derefter kan du begynde at se, om din tegning af uddannelsen får dig hen til den karriere, som du ønsker.
HVORFOR SKAL DU IKKE STOLE PÅ “EKSPERTER” NÅR DET GÆLDER DIN KARRIERESTART
Bare fordi du ved, hvordan man studerer, så er det ikke ensbetydende med, at du forstår din uddannelse. Nøjagtig som med en cykel.
“En af de bedste måder til at afklare, om du egentlig er klar til erhvervslivet efter studiet, er ved at få en bedre afklaring om, hvad du vil. Du skal ikke overlade det til eksperterne, men du skal spørge dig selv, hvad du kan blive med din uddannelse.
Bare fordi du ved, hvordan man studerer, så er det ikke ensbetydende med, at du forstår din uddannelse. Nøjagtig som med en cykel.
“En af de bedste måder til at afklare, om du egentlig er klar til erhvervslivet efter studiet, er ved at få en bedre afklaring om, hvad du vil. Du skal ikke overlade det til eksperterne, men du skal spørge dig selv, hvad du kan blive med din uddannelse.
Dernæst skal du finde ud af, hvad der forventes. Du skal finde ud af, hvad der er brug for i den stilling eller branche, som du ønsker at arbejde i. Derefter kan du begynde at se, om din tegning af uddannelsen får dig hen til den karriere, som du ønsker.