Hvordan vælger du det rette studiejob? Skal du vælge et studiejob, der betaler godt, eller skal du vælge et, der er godt på dit CV? Få svaret i denne fortsættelse til: Hvilket studiejob er det bedste – del 1. Hvis du ikke har læst del 1, så du læse første del af Hvilke studiejob er det bedste <– her.
“Hard times arouse an instinctive desire for authenticity”
– COCO CHANEL, modeskaber og grundlægger af Chanel
Forestil dig en bodybuilder. Med en fedtprocent på 3-5 %, veltrænede muskler, en spraytannet krop og nogle alt for små shorts, er vedkommende ret nem at spotte på en strand.
Forestil dig dernæst, at du selv er en bodybuilder. Jeg kender hverken dig eller dit udseende, men jeg ved, at når jeg selv står foran et spejl i bar overkrop, så er jeg tydeligvis ikke en bodybuilder. Selv hvis jeg tog en trøje på, ville jeg have svært ved at overtale andre om, at jeg var en bodybuilder.
Det er ganske enkelt tydeligt, at jeg ikke har lagt den indsats, som det kræver at have en krop som en bodybuilder. Jeg ville faktisk komme til at fremstå sådan her:
Hvis du ønsker at sige, at du er passioneret omkring noget, så skal du bevise det. Det samme gælder, hvis du har en interesse for en virksomhed, branche eller jobfunktion. Dette kan du for eksempel gøre med referencer fra resultater fra tidligere jobs eller tidligere kollegaer og chefer, som kan bekræfte, hvad du siger.
Det bedste studiejob er altså et job, hvor du kan realisere det billede, som du ønsker af dig selv. Det skal være et billede, som du gerne vil præsentere for en arbejdsgiver efter din uddannelse.
Et godt studiejob kan sammenlignes med en bro over kløften
Som jeg skrev i blogindlægget, Hvilket studiejob er det bedste – del 1, så kan du ikke lede efter et relevant studiejob, før du ved, hvad et relevant studiejob er for dig. Det bedste studiejob er et job, som danner en bro over den kløft, der angiver, hvor du er nu, og hvor du gerne vil hen. Et godt studiejob kan vise, hvad du gerne vil i et arbejde. Endvidere kan det referere til aktiviteter, der viser, at du rent faktisk mener det, du siger.
Jeg ser det på den måde, at din ansøgning er en påstand om, hvad du vil. Her er det vigtigt, at dit CV underbygger denne påstand.
Det betyder også, at jo mere brancheerfaring og erhvervserfaring du har, desto mindre er kløften mellem din påstand og beviset. Det samme gør sig gældende i henhold til netværk, kompetencer og anbefalinger fra relevante arbejdsgivere på dit CV.
Vær smartere end mig med dine valg af studiejob
De smarte studerende vælger et studiejob, der fungerer som en bro. Hvorfor? Fordi de kommer foran de studerende, der ikke forstærker deres CV, men derimod prioriterer bedre betalte studiejobs. Det kan være attraktivt at tage nemme jobs, som fungerer som et afbræk fra studiet. Det attraktive ses i, at man kan tage weekendvagter til højere timesatser, således man kan få råd til langt mere som fattig studerende.
En af de kæmpe klovne, der prioriterede velbetalte jobs, var mig.
Hvis jeg havde muligheden for at ændre én ting fra min studietid, så ville jeg først og fremmest ændre mine valg af studiejobs. Der er ingen tvivl om, at mine jobs var medvirkende til at udskyde min start på karrieren. Dette var der to følgende årsager til:
Jeg tjente masser af penge som studerende, men jeg optjente ingen troværdighed
Som studerende manglede jeg aldrig penge. Jeg var for eksempel på mindst én festival hvert år. Desuden brugte jeg mine penge på at rejse, og jeg optog kun et minimalt af SU-lån i løbet af min studietid. Jeg var på ingen måde rig, men jeg manglede heller ikke penge, hvis jeg eksempelvis skulle købe en ny computer til 6.000 kr.
Jeg havde penge, fordi jeg prioriterede studiejobs, der gav godt, i stedet for jobs, der gav god mening på lang sigt.
Jeg arbejdede som kok, tjener og bartender. Jeg kunne tjene 4.000 kr. inden skat på en søndagsvagt og 3.000 kr. på en lørdagsvagt – ganske lovligt. En almindelig timeløn var 160-170 kr., og de bedste jobs gav typisk et tillæg på 50 % om lørdagen og 100 % om søndagen samt på helligdage. Det var fantastisk.
Jeg arbejdede nærmest fuldtid i løbet af min studietid. Jeg måtte endda afmelde SU-klip i adskillige måneder, således jeg ikke tjente for meget. Jeg afsluttede dermed min uddannelse med SU-klip i overskud.
Et af mine jobs var som kok i Bella Center, der er et konferencecenter på Amager. Udover madproduktion var jeg ofte teamleder for en gruppe af mennesker i forbindelse med diverse arrangementer. Endvidere havde jeg ofte ansvaret for et hold af 10-15 mennesker, der stod i en madproduktionslinje.
Jeg var ikke uddannet kok, men jeg havde et godt øje for overblik. Jeg var den person, der havde de bedste engelskkundskaber i køkkenet, så det var naturligt, at jeg fik ansvaret for de medarbejdere, der ikke snakkede dansk.
Desværre var min erhvervserfaring og ledererfaring i køkkenet for abstrakt for mange arbejdsgivere. Det var erhvervserfaring, men det var ikke relaterbar erhvervserfaring i forhold til de jobs, jeg søgte efter studiet.
Det kan sammenlignes med at være strandet på havet og dø af tørst. Du er omringet af vand, men det er ikke vand, som du kan bruge til noget.
Det bedste studiejob er det, som din fremtidige arbejdsgiver se relevansen i og relatere til
Det bedste studiejob er så tæt på, hvad du vil arbejde med som nyuddannet. Det skal være et studiejob, der medvirker til, at din fremtidige arbejdsgiver nemt kan se dig lave det samme hos dem.
Karrierevejledere og andre eksperter vil sige, at de fleste arbejdsgivere sagtens kan overføre kompetencer fra en branche til en anden. De fleste personer vil også påstå, at de aldrig smider et tyggegummi på gaden. En gåtur ned ad Strøget viser dog et andet billede, hvorfor det er vigtigt, at du er på den sikre side. Du skal gøre det nemt for din fremtidige arbejdsgiver at se, hvordan du passer ind i firmaet og jobfunktionen, hvilket du kan gøre ved at få et relevant studiejob. Du skal derfor vælge et studiejob, der hjælper dig på rette vej i forhold til, hvor du ønsker at starte din karriere.
Mit arbejde i køkkenet var pisse sjovt, udfordrende, velbetalt og hyggeligt. Det var hårdt på den fede måde. Jeg havde nogle sjove, dygtige og hårdtarbejdende kollegaer, så jeg var glad for jobbet, da jeg havde det. Dog var mit arbejde i køkkenet ukrudt for mit CV.
Mine servicejobs var også det rene ukrudt for mit CV, idet jeg hverken ønskede at arbejde i et køkken eller i servicebranchen efter studiet. Mine valg af studiejobs gjorde det derfor umuligt for en fremtidig arbejdsgiver at læse, om jeg egentlig var interesseret i de jobs, som jeg søgte, når de læste mit CV. Arbejdsgiverne havde svært ved at se, hvad de skulle bruge min arbejdserfaring til. Jeg bebrejder dem ikke.
Det er 100 % din egen skyld, hvis en arbejdsgiver ikke kan se koblingen mellem dig og det job, som du søger
“You alone are responsible for what you do, don’t do, or how you respond to what’s done to you.” – DARREN HARDY, grundlægger af magasinet SUCCES.
Det var 100 % min egen skyld, at jeg valgte velbetalte jobs, der var kortsigtede. Jeg valgte jobs, der gav en stor frihed i forhold til, hvornår jeg ville arbejde. Jeg skulle dog have valgt den løsning, der var sværere, smartere og mere langsigtet – altså et relevant studiejob.
Mine tidligere jobs bestod ikke af opgaver, som arbejdsgivere inden for marketing kunne forholde sig til. Jeg havde derfor efter mit studie svært ved at få det job, som jeg ønskede. Årsagen hertil var, at jeg tidligere havde prioriteret jobs i forhold til lønsedlen.
Du må derfor ikke lave den samme fejl, som jeg gjorde. Det er nemlig din egen fejl, hvis du gør det.
Lad være med at give andre skylden for dine manglende overvejelser og initiativer
Langtidsledige akademikere har en tendens til at skyde skylden på andre, når de ikke kan få et job efter studiet. I realiteten skal de dog se tilbage på deres valg af studiejob, som de havde i løbet af deres uddannelse. De kan kun pege fingre ad sig selv.
Jeg falder til tider over artikler med langtidsledige akademikere, der har set sig sure på verden. De bebrejder deres universitet for ikke at gøre uddannelsen klar til livet efter studiet. De bebrejder deres A-kasse for ikke at hjælpe dem med at komme i job. De peger fingre ad deres jobcenter for at være dårlige til at rådgive. Endvidere brokker de sig over samfundet for ikke at hjælpe dem. Ifølge dem skaber politikerne ikke nok jobs, og virksomhederne ansætter ikke nok nyuddannede.
Jeg fik ikke et job efter studiet, hvilket var 100 % min egen skyld.
Heldigvis er det en fordel at kaste sig ud i diverse studiebooster-aktiviteter – det gælder også, hvis du skal have et godt studiejob, da du kan bruge det som springbræt til dit næste studiejob.
Nogle gange er det en fordel at tage en omvej, fordi du faktisk kommer i mål
“Man har et standpunkt, til man tager et nyt”
– JENS OTTO KRAG, Danmarks statsminister 1962-1968 og 1971-1972.
Hvis du allerede nu synes, at det er træls med flere studiejobs for at få det rette job, så skal du vide, at det faktisk kan være en fordel.
Noget af det bedste for dit CV er, hvis du får 6 måneders erfaring i et job, hvorefter du skifter til et lignende job i en anden branche eller en anden stilling i den samme branche. Det viser nemlig, at du har afklaret, hvad du ikke vil. Det er enhver arbejdsgivers mareridt at ansætte en nyuddannet, som først opdager det, når vedkommende har fået jobbet.
Stædighed og principfasthed er stærke egenskaber, men de er også et tegn på snæversynethed og manglende evne til at erkende, når man tager fejl.
For mange studerende er den eneste rigtige måde at komme igennem studiet at være fuldtidsstuderende. Her er målet at tilegne sig så meget viden fra studiet som muligt. For andre er det at få en uddannelse også vigtigt, men målet er yderligere at lære lige så meget – hvis ikke mere – uden for pensum. Det er to forskellige tilgange, hvor ingen af dem er mere forkert eller rigtig.
Vær ikke bange for at vælge forkert
Frygt hellere, at du ikke træffer et valg Inden Aniston blev verdenskendt for sin rolle som Rachel i komedieserien Venner, var hun en ung og håbefuld skuespiller, der ønskede at medvirke i store Hollywood-produktioner. Hun skulle dog vise, at hun havde en oprigtig interesse i at være skuespiller, før hun kunne overtale nogen om sin dedikation for skuespil.
Det betød, at Aniston blandt andet takkede ja til små ubetydelige roller i store film. Endvidere takkede hun også ja til store roller i små og ubetydelige film og TV-serier – heriblandt jobs, som hun helst vil undgå at snakke om i dag.
Ifølge IMDB var Anistons første rolle “Dancer in McDonalds” i filmen Mac and Me, hvor hun hverken havde replikker eller andet i den rolle. Efterfølgende havde Aniston nogle forskellige roller i diverse TV-serier, inden hun 5 år senere (samme længde som en kandidatuddannelse) fik en hovedrolle i gyserfilmen Leprechaun. En rolle hun betragter som sin karrieres lavpunkt.
Det sjove er, at Aniston året efter Leprechaun fik rollen som Rachel i Venner, hvilket blev hendes indtræden som en megastjerne. Rollen i Venner var dog ikke Anistons første rolle på TV, idet hun tidligere medvirkede i tre andre TV-serier: Ferris Mueller, The Edge og Muddling Through, inden hun fik sin ikoniske rolle som Rachel Green.
Du kan betragte Anistons første roller som ekstra roller, hvor man blot er en person uden dialog i baggrunden. Endvidere kan du betragte Anistons forskellige små produktioner af TV og film som studiejobs. Disse var ikke drømmejobs for Aniston, men det var jobs, hvor hun lærte noget af. Hun brugte disse jobs til at vise, at hun havde en interesse inden for skuespil. Desuden lærte hun branchen at kende, således hun kunne blive en del af mere interessante projekter.
Det kan sammenlignes med en gearkasse, hvor du kører hurtigst i højeste gear. Du ved, at du skal benytte de andre gear før, du kan nå op på din ønskede hastighed. Denne pointe er vigtig, idet du kan bruge den i forhold til dine studiejobs, da det er vigtigt, at dine studiejobs gør det samme. Du vil formentlig føle, at det går langsomt, men det bevæger dig sikkert mod din ønskede karrierestart.
Derfor er den anden huskeregel om valg af studiejobs:
“Se ikke dit studiejob som en måde at få en indkomst, men i stedet som en måde at komme tættere på, hvad du vil arbejde med”.
Når du vælger studiejob ud fra et irrationelt grundlag
Et af mine yndlingscitater er: “The bitterness of poor quality remains long after the sweetness of low price is forgotten”. Jeg mener, at citatet også gælder i valget af studiejob.
Hvis du vælger et studiejob, som du kan få med det samme, i stedet for at bruge tid på at finde et studiejob, der skubber dig i den rigtige retning, så falder du i det, der kaldes availability bias.
Availability bias er noget, som vi alle er ofre for. Hvis du læser Robert Cialdinis fantastiske bog Influence, vil du lære, at mennesker hellere vil have forkert information end ingen information. Mennesker vil også hellere vælge noget, der har en dårlig anmeldelse end noget, der endnu ikke er anmeldt. Airbnb oplever for eksempel, at boliger med dårlige anmeldelser får flere visninger og større interesse end lignende boliger, som ikke har nogen anmeldelser.
Mennesker træffer dermed beslutninger baseret på information, der er nemt og tilgængeligt. Dette er frem for at bruge tid på at indsamle bedre information, som i sidste ende kan sikre det rette svar. Jeg har set det samme igen og igen med studerende, der vælger et tilgængeligt studiejob uden at vide, om det er det rette job i forhold til, hvad de vil efter studiet.
De studerende ved godt, hvis et studiejob ikke er det bedste for dem. Dog vil de ofte retfærdiggøre det med, at det er bedre end ingenting. Det er også bedre at have et job end at være uvidende om, hvornår man ellers finder et job.
En anden typisk forklaring på et nemt studiejob er, at det er et job, som man har, mens man leder efter noget andet. Det gør man dog ofte ikke.
Taler du om dit studiejob, som det er et skridt mod noget større?
Forestil dig, at du skulle interviewe Jennifer Aniston, når hun havde pause mellem scenerne til gyserfilmen Leprechaun. Hvordan tror du, at hun ville snakke om sit job?
Jeg tænker, at hun ville svare noget i denne stil:
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det her en skodfilm. Jeg sagde ja, fordi det var en mulighed for at få en hovedrolle – intet andet. Manuskriptet er til grin, og vi har hverken penge eller potentiale til at redde denne film. Men hovedrollen giver mig en masse erfaring og mulighed for at øve mit skuespil.
Derudover er jeg blevet inviteret til et event i næste uge, hvor der er adskillige andre filmfolk. Jeg bruger disse muligheder til at gøre dem opmærksom på min eksistens som skuespiller. Jeg viser interesse for deres job, således de husker mig. Men selve det her job – og den her film – stinker. Det kommer vi ikke uden om. Men filmen er blot et skridt fremad for min karriere“.
Du ved muligvis ikke, at Aniston tidligere har arbejdet som tjener, i telemarketing og cykelbud i starten af sin karriere. Hun har også lavet Off-Broadway-teater, som er teater på mindre scener.
Pointen med ovenstående er, at Aniston fra starten af arbejdede på at kunne vise, hvad hun ville med sin karriere. Det gjorde hun for eksempel gennem jobs, der understøttede hendes passion inden for skuespil.
Jobs som tjener, sælger og cykelbud betalte altså huslejen. Disse jobs gav mad på bordet. Dog var der ingen bro ved disse jobs, som førte Aniston tættere på en karriere som skuespiller.
Hvorfor valgte du at arbejde i køkkenet og servicebranchen i hele din studietid, Christian?
Tre år inden jeg kom ind på CBS tog jeg seks-måneders grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen. Jeg var ikke klar til studiet og havde ikke gennemsnittet til at komme ind alligevel. Derudover kunne jeg godt lide at lave mad, og det var nemt at få alt det arbejde, jeg havde brug for, for at vedligeholde min interesse for at rejse, mens jeg studerede. Var det det rette valg at arbejde i servicebranchen så længe?
Jeg er blevet stillet dette spørgsmål flere gange. Mit svar er stadig: ”Det var en fejl”. Jeg burde have sagt op langt tidligere. Jeg kunne have brugt min tid mere fornuftigt, hvis jeg på daværende tidspunkt havde tænkt over et bedre og mere målrettet studiejob. Alternativt skulle jeg have fundet en anden karrierefremmende aktivitet at bruge min tid på. Dog er det svært at tænke over de konsekvenser, som ens valg har, når de først synliggøres langt ud i fremtiden. Jeg kunne i hvert fald ikke forudsige, at mit valg af studiejob i servicebranchen ville bremse mine jobmuligheder efter studiet så meget, som det gjorde.
Jeg vil derfor anbefale dig ikke at vælge et studiejob, hvor du tror, at du skal bortforklare dit valg til en jobsamtale efter studiet. Du skal hellere vælge et studielån frem for at være komfortabel i et irrelevant job, som ikke bidrager til dit CV på længere sigt. Ellers risikerer du at minde om Anistons rolle som danser hos McDonalds, hvilket ikke giver en nævneværdig ekstra værdi.
Derfor er den tredje huskeregel:
“Sørg for at få et studiejob, der enten skaber en mulighed for dig i den rette branche, eller giver dig relevant erhvervserfaring, som du kan bygge videre på. Når du har oparbejdet branchekendskab, netværk, anbefalinger og den fornødne erhvervserfaring, kan du skifte til et studiejob, der enten giver dig den manglende brancheerfaring eller den rigtige erhvervserfaring”.
Erhvervserfaring burde være en del af pensum – så prioriter det, som hvis det var det
“Når bjerget ikke kommer til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget” – FRANCIS BACON
Du skal ikke lede efter ledige jobs. Du skal derimod lede efter de rette virksomheder, hvor du kan gøre et godt stykke arbejde som studerende og vokse med rollen.
Desværre er erhvervserfaring ikke en del af dit skema eller en del af pensum. Nogle vil endda mene, at der ikke er tid til at opnå erhvervserfaring, idet studiet er et fuldtidsstudie. Her er det dog vigtigt, at du finder tid til det, da erhvervserfaring burde være en del af pensum.
Du bør overbevise dig selv om, at du hvert semester har et ekstra fag kaldet studiejob. Dit studiejob bør fylde mindst 8-15 timer af din tid hver uge. Hvis du derimod ikke har et relevant studiejob, så bør du bruge 8-15 timer hver uge på at afklare, hvad du vil arbejde med fremadrettet. Det er vigtigt, at du arbejder på at blive en kandidat, der kan få et relevant studiejob.
Erhvervserfaring indgår hverken i dit karakterblad eller pensum. Jeg vil dog påpege, at det er vigtigt, at bruger din viden fra studiet i et relevant job. Ifølge en undersøgelse fra Balisager er erhvervserfaring vigtigere end en studerendes samlede gennemsnit.
Sørg for at finde et karrierefremmende studiejob
Lad mig afslutte dette blogindlæg med et eksempel, der understreger vigtigheden i at bruge dine kompetencer fra studiet i et relevant studiejob.
I Stephen Kings gyser Misery bliver forfatteren Paul Sheldon tilbageholdt som gidsel i en kælder af sin største fan Annie Wilkes. Paul bliver tvunget til at skrive efterfølgeren til den bogserie, som Annie elsker.
Annie har høje forventninger til den bog, som Paul tvinges til at skrive. Paul tilbyder at skrive bogen på Annies skrivemaskine, hvor n-tasten ikke virker. Annie bliver tosset, hvorefter hun udbryder: “Kun en tosse starter et godt stykke arbejde med dårligt værktøj”.
Jeg er enig i Annies argument, men jeg mener også, at argumentet kan vendes. Argumentet kan bruges til at betragte en velbegavet studerende i forhold til valg af studiejob, hvis argumentet vendes således: “Kun en tosse, med godt værktøj, starter i et dårligt studiejob“.
Du skal derfor bruge din viden, dit intellekt og din interesse i et studiejob, der får dit CV til at vise, hvad du vil, hvad du kan, samt hvor du vil arbejde. Alt andet er tosset.