Forventningens glæde er farlig. Især hvis vejen til målet har været hård. Man føler … nej, man forventer en form for anerkendelse. En belønning. Sådan er det også efter studiet.

Kyle Martin var den bedste på sin årgang, og hans tale med titlen “Brutally Honest Valedictorian Regrets Being Top of the Class” er et videoklip alle 12-talshungrende studerende bør se.

Især fordi Kyle kommer fra USA, et land, hvor karakterer har betydning for ens karriere, modsat i Danmark. Han graver for dybt i religion, og kærligheden til Jesus, som jeg ikke er fan af. Men hans kommentar om at være blevet den bedste, og føle … ingenting, efter 15 sekunder, er opsigtigvækkende til jer, der tror, at akademisk storhed, vil vare længere og blive belønnet mere grandiøst, end lavere akademiske formåen.

Så find otte minutter, og se en uhyre velformuleret dimittend, der kaster noget lys på, hvad man ofrer, når man vil være den bedste akademiker.

https://www.youtube.com/watch?v=T76FdtKreNQ