Hvor vi bor, afspejler, hvad vi lærer. Jo bedre vi er til at overleve og klare os i det miljø, vi forventer at skulle overleve i, jo mere successkabende intelligens besidder vi. Læs videre, og lær mere om successkabende intelligens.
Inspireret af denne BBC video: – Why you might be smarter than you think.
Hvis vi skal være en succes i vores første job, skal vi vide, hvilke kompetencer, erfaringer og viden vi har brug for, for at udvise successkabende intelligens. Vi kan ikke formode, at vi allerede har den viden, vi har brug for. Det gælder også andre steder i livet, hvor det ikke at have den rette successkabende intelligens kan slå dig ihjel. For at illustrere det så lad os flyve til Australien, nærmere betegnet Coogee Beach i Sydney.
Vi stod og så ud over havet på Coogee Beach nord for Sydney. Der var ikke mange i vandet, hvilket jeg undrede mig over. Vejret var fantastisk. “Skal vi drøne i vandet?”, spurgte jeg.
“Jeg skal ikke i, når bølgerne er, som de er,” svarede min kone. Hun er, modsat mig, født og opvokset i Australien og har brugt lige så mange timer på en strand, som jeg har på en cykel. Hendes forståelse for bølgerne i Sydney er lige så stærk som min forståelse for trafikken i København.
Hvad hun kunne se, af erfaring og kendskab til havet, var, at den måde, hvorpå bølgerne trak sig tilbage ud på havet, betød, at der var stærk understrøm. En understrøm, der slår adskillige lige så ignorante turister som mig selv ihjel hvert år.
De dør ikke på grund af manglende evner til at svømme, men manglende kendskab til at aflæse, om det er farligt at svømme i vandet.
Du ser det også herhjemme, når turister, som ikke er vokset op med at cykle, kører usikkert på en elektrisk bycykel. De er til fare for andre og sig selv.
Hvad de mangler, er successkabende intelligens.
Forståelse for successkabende intelligens er relevant for dig, fordi det er det, der gør dig i stand til at regne ud,, hvad en arbejdsplads forventer af dig. Og dine akademiske evner er kun én del af din successkabende intelligens.
Hvad består successkabende intelligens af?
Successkabende intelligens er “evnen til at finde ud af, hvad man vil med sit liv og at lykkes med at opnå det inden for de specifikke rammer, der er i det miljø, man lever i”. Det kræver en tankegang, der både er analytisk, kreativ og praktisk, og at man er i stand til at kombinere de tre på den mest effektive måde.
Lad os kigge lidt nærmere på hver af de fire elementer af successkabende intelligens
- Analytisk tankegang: Evnen til at analysere, måle, vurdere, sammenligne og evaluere. Du ser det i problemstillinger, hvor der ikke nødvendigvis er en åbenlys løsning, du kan sætte to streger under. Du skal i stedet bruge en mere filosofisk og strategisk tankegang.
- Kreativ tankegang: Evnen til at få idéer, der kan bruges til noget. Eksempelvis hvis du på en festival finder ud af, at du mangler syv pløkker og i stedet kommer på løsning, der ikke involverer at nakke pløkker fra andre, men som holder oversejlet nede på en ukonventionel, men funktionel måde. Sidestil det med den måde, ingeniører tænker på.
- Praktisk tankegang: Sund fornuft og evnen til at realisere dine idéer, samt overbevise andre om, at dine idéer er noget værd. Dette inkluderer også nogle sociale egenskaber, hvormed du kan overbevise andre om dine idéer. Hvis man har lederambitioner, er det rigtig godt at have en udpræget praktisk tankegang.
- Viden og en overbevisning om, at dine idéer har et overordnet positivt udfald på samfundet. Dette kan være baseret på dine egne erfaringer, bøger du har læst, eller fagpersoner du har snakket med. Her menes dine evner til at trække på hukommelse og nysgerrighed for et specifikt eller bredt vidensgrundlag. Undervisere, historikere og lignende bruger deres viden, ved at trække på den og præsentere den igen, for at betale deres husleje.
Og hvad er det næste spørgsmål, du skal stille dig selv, om disse fire faktorer?
Hvordan du kan bruge viden bedst muligt.
Overordnet så er det evnen til at komme med gode forslag, løsninger, metoder og andet, der ikke er ren gætværk eller fuldstændig åndsvagt, som denne hat med en toiletrulle til forkølede, hvis du bliver spurgt på jobbet efter forslag for at mindske spredning af sygdom. Det er et forslag, men det er også et dumt forslag (Jo, der er dumme idéer og dumme spørgsmål).
Studieboosteraktiviteter øger din successkabende intelligens
Det er den amerikanske psykolog Robert Sternberg, der har opfundet idéen om successkabende intelligens, og han giver her sin definition af begrebet: “Successful intelligence is defined as one’s ability to set and accomplish personally meaningful goals in one’s life, given one’s cultural context. A successfully intelligent person accomplishes these goals by figuring out his or her strengths and weaknesses, and then by capitalizing on the strengths and correcting or compensating for the weaknesses. Strengths and weaknesses are in terms of four kinds of skills: creative, analytical, practical, and wisdom-based.
Reference Robert Sternbergs forskning.
Der er altså en direkte sammenhæng mellem at vide, hvor du vil starte din karriere og at opbygge et CV, der gør dig til den bedst mulige kandidat, og successkabende intelligens. En person med successkabende intelligens er en person, der kan præsentere bevis for at have studeret branchen, sat sig ind i virksomheden, og som prøver at opbygge et netværk med folk fra virksomheden og få anbefalinger, der fremhæver de rette kvaliteter.
Overbevis din arbejdsgiver fordi du forstår virksomhedens arbejdsmiljø
Fordybelse i studiet gør dig klogere på, hvad der bliver undervist i, men ikke klogere på, hvad du skal og bør sætte dig ind i for at blive klar til dit første job. Hvis du får afklaret, hvad du vil arbejde med og hvor, og får lavet målrettede studieboosteraktiviteter ved siden af studiet, øger du din successkabendee intelligens markant. Det kræver, at du begynder at stille dig selv nogle seriøse karrierestartsspørgsmål. Det hjælper dig ikke at undgå eller udskyde snakken om, hvad du vil i dit første job.
Når du har en målgruppe i en branche og derefter måske en pipeline på 10 interessante virksomheder, kender du dit fremtidige arbejdsmiljø langt bedre. Du kan i langt højere grad forberede dig og nemmere overbevise en arbejdsgiver om, at du har, hvad der kræves, for at udføre det job, du ansøger om, til deres fulde tilfredsstillelse.
Kombinationen af den viden, du har fået fra dit studie, og din evne til at opsøge og erhverve den fornødne viden, for at du kan overleve og være successkabende i det rette erhvervsmiljø, scorer mange point hos en arbejdsgiver. Og er det ikke netop det, du gerne vil?
