Hvis du været til eksamen i et bestemt lokale og dumpet, vil det lokale minde dig om, at du dumpede.. Det kan godt komme til at påvirke dig, hvis du har undervisning derinde, eller, endnu værre, hvis du skal tage re-eksamen eller en anden eksamen i samme lokale.
Pavlovs hunde så det komme
Det er fænomenet med Pavlovs hunde om igen, der begyndte at savle, når de hørte lyden af klokken, fordi det fik dem til at tro, at de skulle have mad.
Et andet eksempel: Har du først scoret en gang på en bar, tror du, du kan gøre det igen. Og du bliver ekstra skuffet, hvis det ikke sker, modsat hvis du er på en bar, hvor du aldrig har scoret og ender igen med at gå alene hjem. Så er det jo bare, som det plejer.
Hvad du har oplevet i nogle bestemte omgivelser, vil du have en tendens til at forvente sker igen. Det gælder både det positive og det negative.
Din fortid bliver din nutid og med stor sandsynlighed din fremtid, hvis du ikke bearbejder det.
Det er også derfor, at hvis du er taget på læsesal to gange og ikke har fået skrevet noget, skal du ikke gøre det igen en tredje gang. Din underbevidsthed har allerede sagt til dig: Jeg håber godt nok, at jeg får lavet noget denne gang. Det plejer jeg ikke.
Hvis du ikke har lagt en strategi for, hvad du vil gøre anderledes, har du allerede kridtet banen op til fiasko.
Det er, hvad du tror, der gør udfaldet
Jeg havde tidligere en kollega, der var en dygtig sælger. Fyldt med energi. Især hvis han indtog den rette energi. Der var en periode, hvor vi havde Cocio på dåse. De der små 25 ml-dåser, man kan drikke på under 2,5 sekunder.
En dag kom vi ved en fejl til at købe Cocio med koffein i. Det var noget, der sparkede vores unge sælger op i et højere gear. Efter to af de dåser nærmest løb han rundt som en teenager, der var høj på speed.
Dagen efter løb vi tør for Cocio med koffein. Det havde han ikke opdaget. Så jeg besluttede at lave et forsøg. Jeg gik ned og købte nogle flere Cocio – uden koffein, vel og mærke. Da jeg kom op med dem, gav jeg ham en af dem og sagde noget i retning af: Her, tag en af dem med koffein. Jeg drikker ikke kaffe, så jeg tager bare en normal. “Helt sikkert”, svarede han, åbnede den, bundede den og begyndte efter 15 minutter at ligne et dampbarn på stoffer igen … lige indtil jeg bad ham kigge på den dåse, han havde drukket. Effekten var øjeblikkelig. Han troede nu ikke længere, at han havde drukket koffein, og derefter forsvandt effekten af koffeinen.
Det finurlige er, at han ikke var helt overbevist om, at han ikke havde fået koffein til at starte med, fordi han havde vitterligt følt, at han havde fået koffein. (Han havde ikke fået koffein. Det var bare en almindelig Cocio).
Erkend, at dine omgivelser har betydning for din adfærd, og gør noget ved det
Og så er vi tilbage i rummet, du dumpede i. Din udfordring er nu at overbevise din hjerne til at tro, at selvom du er i et miljø, hvor du er dumpet før, kommer du ikke nødvendigvis til at dumpe igen.
Her vil jeg anbefale, at du læser You are the placebo af Joe Dispenza og Atomic Habits af James Clear, som begge giver dig redskaber til at planlægge en strategi for, hvordan du bryder den forbindelse i hjernen og skaber de optimale rammer for succes.
Yderligere information
Og hvis du bare synes, den slags er superspændende, så er Fuckr med din hjerne, som ligger på DR.dk, et must.
