Der er gået nogle år, siden jeg blev færdiguddannet. Hvis jeg dengang vidste, hvad jeg ved i dag, havde jeg kunnet gøre det nemmere og mere berigende for mig selv at tage min uddannelse, og jeg kunne have gjort mig selv til en langt stærkere kandidat som færdiguddannet.
Til gengæld kan du nu drage fordel af mine dyre lærepenge, for her kommer den artikel, jeg ville ønske, jeg selv havde læst, da jeg startede på universitetet.
Afklare, hvad jeg ville efter studiet, så tidligt som muligt
Lad mig afsløre noget: at være færdiguddannet og derefter ikke have en plan for, hvad der skal ske, er en ubehagelig følelse. Lettelsen over at være færdig afløses hurtigt af frustrationen over, men ikke vide hvor eller hvad man skal gøre af sig selv, er frustrerende. Som en tjener, der kommer forsigtig gennem døren fra køkkenet ud smilende med en lækker varm suppe, men ikke aner hvilken gæst der har bestilt den. Hvad gør man så. Man er klar, men der er ingen velkomstkomitét eller modtager.
Derfor er det vigtigt, at du aldrig nogensinde bliver så dybt gravet ned i dine studier, at du glemmer, hvorfor du studerer, eller hvem du kan hjælpe med den viden, du tilegner dig på studiet.
Gør du det, er du som en medarbejder, der arbejder i blinde uden at vide, hvordan kunden eller slutbrugeren ser ud. Af samme årsag glemmer succesfulde virksomheder aldrig, hvem de servicerer. De glemmer aldrig kunden.
I dag er det så enerverende tydeligt for mig, at jeg skulle have brugt samme princip under mit studie: Jeg skulle have haft øje for, hvem min slutbruger var, dvs. min fremtidige arbejdsgiver, og hvad slutbrugerens behov er.
Hvad ville jeg have gjort anderledes?
Jeg ville allerede i juleferien, efter første semester, have sat mig ned og begyndt at tænke over mit ønske om en karrierestart efter studiet. Det ville have givet mig en større klarhed over, hvad jeg skulle have ud af min studietid.
Jeg ville have lavet et arbejdsdokument, som jeg nemt kunne åbne på din smartphone og computer, og skrive noter i, indsætte links til artikler, grafer, illustrationer og andet, når jeg faldt over noget karriereledende materiale, så jeg hele tiden bevægede mig mod mit #1-mål.
Det første, jeg ville have afklaret, var, hvilken branche jeg vil starte min karriere i. Når først der er et formål, bliver alting nemmere. Også studiet.
Sætte mig ind i, hvad erhvervslivet efterspørger
I forlængelse af at blive karrierestartsafklaret ville jeg også have sat mig ind i, hvad mit pensum manglede, for at jeg kunne blive endnu bedre til at bestride den stilling i den virksomhed og den branche, jeg gerne ville arbejde i.
Hvad ville jeg have gjort anderledes?
Taget kontakt til nogle, der arbejdede med det, jeg ville arbejde med, og ganske enkelt have spurgt dem, hvilke værktøjer og andet de bruger i deres hverdag. Derfra kunne jeg have taget onlinekurser, lånt bøger og på andre måder opbygget de konkrete kompetencer og kendskaber til arbejdsværktøjer, som ikke indgik i mit pensum på universitetet, men som indgik i min fremtidige arbejdsplads’ pensum”.
Ignorere påstanden om, at studiet skal svare til et fuldtidsjob
Jeg har læst om ministre, undervisere, lektorer, rektorer, studievejledere såvel som studerende, der var af den overbevisning, at et studie bør svare til et fuldtidsarbejde. At det eneste du bør bruge din studietid på, er at studere. Det skulle jeg have ignoreret, for det var i hvert fald ikke tilfældet for min uddannelse.
Erhvervslivet havde allerede sagt, at erhvervserfaring er vigtigere. I takt med at jeg indsamlede informationer til min bog Studiebooster, fik jeg også øje på, hvor mange andre muligheder man havde for at få mest ud af studiet, hvis målet var at få det bedste job – og ikke det højeste gennemsnit.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort anderledes?
Set på mit pensum og mit skema som vejledende, som forslag til at gøre mig til en stærkere kandidat.
Derefter skulle jeg have kigget på min karriestartsafklaring, og hvad erhvervslivet efterspurgte, og nedprioriteret de fag, der ikke bidrog til at skubbe mig i retning af min ønskede karrierestart.
Og det kunne jeg kun gøre ved ikke at betragte studiet som et fuldtidsarbejde.
Finde mit eget undervisningsmateriale og ikke lade mig begrænse til det materiale, skolen tilbyder
Jeg oplevede i flere fag, at jeg ikke fik noget ud af undervisningen. Enten fordi der blev undervist på en kedelig måde og/eller at bøgerne var skrevet på en måde, så jeg kedede mig. Ikke fordi emnet var kedeligt, men fordi præsentationen var uden sjæl, humor eller indlevelse.
Resultatet blev, at jeg fik mindre ud af undervisningen, følte, at faget blev irrelevant, og at det skadede mit gennemsnit, fordi jeg passivt prøvede at lære pensum med det givne materiale.
Jeg forsøgte at løse problemet ved at kæmpe mig gennem teksten med en halv liter cola i kroppen, og ofte endte jeg med ikke rigtig at forstå, hvad jeg læste. Det var ikke den rette tilgang.
Hvad skulle jeg have gjort anderledes?
Allerede i første eller anden undervisningstime skulle jeg have afklaret min egen viden og interesse for de forskellige fag. Uvidenhed kan øge en interesse, men det kan også kvæle en interesse. Især hvis man hele tiden føler, at man er bagud. I de tilfælde er YouTube et mesterligt værktøj til lektiehjælp.
Hvis jeg ikke kunne få hjælp fra medstuderende, skulle jeg i stedet have googlet mig frem til en gennemgang af den enkelte teori eller del af teori. Når man kun skal fokusere på at lære noget specifikt, frem for at følge med i undervisningen, er det nemmere at være fokuseret, stoppe op, skrive noter, spole tilbage og evt. se en anden video, der forklarer det på en anden måde. Jeg kunne have sparet mig selv en masse frustrationer ved at få flere ting forklaret på YouTube end ved at læse kedelige eller dårligt præsenterede tekster igen og igen.
Læse bogen What Smart Students Know af Adam Robinson
Både i folkeskolen, gymnasiet og igen på universitetet. Det er ganske enkelt den bedste bog om at blive bedre til at studere.
Stille flere spørgsmål, oftere
Da jeg studerede, var der en pige, der altid stillede en hulens masse spørgsmål til forelæsning. Jeg var ret træt af det. Hvorfor? Fordi hun stillede gode spørgsmål, og hun stillede mange spørgsmål. Så i realiteten var jeg ikke træt af hende, men træt af mig selv. Hvorfor var det ikke mig, der sad med hånden i vejret, og stillede de spørgsmål, jeg havde?
Spørgsmål øger dit engagement i undervisningen. Det øger din forståelse. Det øger din interesse. De smarteste mennesker stiller ofte spørgsmål og er ikke bange for at erkende, at de ikke ved noget og spørge om at få noget forklaret eller uddybet. Det er nok derfor, de er smartere.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort?
Sat mig forrest og stillet flere spørgsmål til undervisningen og været ligeglad med, om nogen syntes, det var dumme spørgsmål. Underviseren eller andre elever kan ikke forvente, at man helt forstår alt, hvad underviseren gennemgår. Det er jo, per definition, hvad undervisningen er til for. Nøglen er indsigt i egen manglende indsigt.
Prioritere at netværke højere end mange fag
En stor fordel ved at vide hvilken branche man vil arbejde i, er at det giver mulighed for at sætte ansigt, navne og LinkedIn profiler på personer, der arbejder i den branche, man gerne vil ind i.
Men det med at netværke for at komme nærmere ønskejobbet var ikke noget, jeg var tilstrækkelig opmærksom på i min studietid.
Hvad vil jeg ønske, at jeg havde gjort
Først og fremmest ville jeg have ofret noget af min tid begravet i pensum på at lære mere om at netværke. Fordelene er nemlig så store, at man ikke har råd til at lade være.
Det kom ikke naturligt for mig at netværke, så en af de bedste måder at lære det på er derfor at gøre det.
En af måderne kunne være at sætte et simpelt, men meget udfordrende mål: Snak med en ny person hver dag i mindst 30 minutter. Jeg var omgivet af mennesker på universitetet, så det ville ikke have været svært at øve mig.
Fokusere på at få og pleje en karrierefokuseret onlineprofil
Vi er, hvad vi læser, hvad vi spiser, og hvad vi viser om os selv online. Se det fra arbejdsgiverens side: Selv de mest kreative tillægsord lyder hule, hvis det, du skriver i ansøgningen, ikke bliver underbygget online.
Lad os sige, at jeg ville arbejde hos Novo Nordisk, men ingen steder online viser, at jeg har en interesse for insulin. Ingen HR-ansat hos Novo Nordisk ville tro på, at jeg brænder for medicinalbranchen, og “har fulgt jer længe”.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort?
Afklaret min karrierestart og brugt tid på at læse og dele materialer, nyheder, kommentarer, observationer og andet på min LinkedIn profil. På den måde kunne jeg have underbygget mine professionelle karriereinteresser over en længere periode og dermed “boostet mit brand”.
Det ville have gjort mig til en mere overbevisende ansøger.
Fokusere på at få og pleje en karrierefokuseret onlineprofil
Vi er, hvad vi læser, hvad vi spiser, og hvad vi viser om os selv online. Se det fra arbejdsgiverens side: Selv de mest kreative tillægsord lyder hule, hvis det, du skriver i ansøgningen, ikke bliver underbygget online.
Lad os sige, at jeg ville arbejde hos Novo Nordisk, men ingen steder online viser, at jeg har en interesse for insulin. Ingen HR-ansat hos Novo Nordisk ville tro på, at jeg brænder for medicinalbranchen, og “har fulgt jer længe”.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort?
Afklaret min karrierestart og brugt tid på at læse og dele materialer, nyheder, kommentarer, observationer og andet på min LinkedIn profil. På den måde kunne jeg have underbygget mine professionelle karriereinteresser over en længere periode og dermed “boostet mit brand”.
Det ville have gjort mig til en mere overbevisende ansøger.
Dele min nye viden og interesse for et emne online
I forlængelse af det forrige punkt kan jeg se nu, at jeg ikke udnyttede de muligheder, jeg havde for at bruge den viden og de observationer, jeg erhvervede mig igennem undervisning, læsning og opgaver, til at skabe kontakt til den branche, jeg gerne ville ind i. Især på de punkter, hvor jeg havde en saglig kritik eller følte, at jeg kunne bidrage med nye synspunkter.
Når jeg ser tilbage på min studietid, virker det som spild af karrieremuligheder, at det kun var underviseren, der læste det, jeg skrev. Især hvis jeg havde underviserens ord for, at jeg kom med nogle skarpe observationer.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort?
Have brugt 20 minutter efter hver opgave, jeg havde fået tilbage,på at skrive ned, hvad jeg havde lært, og hvilke observationer jeg havde gjort mig.
Jeg ville også have undersøgt, om der var en debat i gang i nyhederne, som jeg kunne hægte mine observationer på og dermed understrege validiteten og aktualiteten af min artikel.
Derefter ville jeg have lavet en artikel eller nærmere en synopsis og delt den på LinkedIn. Jeg ville have rakt ud til folk, der kunne være interesseret i at læse om det, og dermed udvidet mit netværk.
At skrive artikler og dele det med interesserede fagpersoner viser, at jeg er proaktiv, og det vil øge mine chancer for at blive rekrutteret til ikke-opslåede stillinger.
Tænk relevant erhvervserfaring som #1
Jeg arbejdede alt for meget i løbet af mit studie og manglede aldrig penge. Men jeg manglede til gengæld relevant erhvervserfaring. Jeg arbejdede som kok, tjener og i andre servicejobs.
Studievejledere og andre optimister (oftest forældre) prøver at betrygge en om, at det at være tjener gør en berettiget til at skrive, at man har erfaring med at arbejde som mennesker. “At have et job i kassen giver en salgserfaring”. Nej, det gør det ikke. Og hvis du er ærlig over for dig selv, så ved du det også godt.
Bare fordi du, eller en studievejleder, kan trække paralleller fra et servicejob til et akademisk job, er det ikke ensbetydende med, at en arbejdsgiver kan.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort anderledes
Taget et job som var fokuseret på at tjene penge i første semester. Men allerede fra andet semester begyndt at se på, hvordan jeg kunne få et arbejde i den branche, jeg gerne ville arbejde i – nærmest uanset hvilken form for akademisk arbejde det var.
Om jeg skulle opbygge mig fra praktik eller frivilligt arbejde til et betalt, var ligegyldigt, for værdien af at få foden indenfor i ens foretrukne branche er uvurderlig.
Lave flere CV-forstærkende aktiviteter
Da jeg i slutningen af mit studie gik i gang med at skrive mit CV, føltes det som at prøve at glorificere, hvad jeg havde gjort, for at kompensere for alle de karrierefremmende aktiviteter – der ville have forstærket mit CV, men som jeg ikke havde gjort.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort?
Kort sagt: studieboostet. Her tænker jeg på at deltage i case competitions, være i praktik, udføre relevant frivilligt arbejde osv.
Prioritere sport, bevægelse og træning langt højere
Studietiden er en meget siddende tid. Det åndssvage er, at du som universitetsstuderende har den alder, hvor du nærmest peaker i styrke og udholdenhed.
Men man glemmer som regel, at en af de ting, studietiden også er en forberedelse til, er at bevæge sig alt for lidt. Oftest ved at kigge ind i en skærm. Det fjollede er, at sport og træning kan løfte ens karrieremuligheder på adskillige måder. For eksempel kan du vise, at du er konkurrencemenneske, hvis du dyrker holdsport. Det er også med til at forstærke din påstand om, at du sjældent er syg.
Jeg oplevede faktisk til en jobsamtale, at de spurgte, om jeg dyrkede elitesport. Hvorfor? Fordi sportsfolk vil vinde, og det er en mentalitet, virksomheder efterspørger.
Hvad jeg vil ønske, at jeg havde gjort
Jeg ville ønske, at jeg havde opbygget en vane med at tage ned og træne, inden jeg tog til undervisning. Min rutine i dag med at træne hver morgen er godt for humør, hjerne og selvtillid. Dagen bliver ganske enkelt bedre og nemmere.
Jeg ville også ønske, at jeg havde deltaget i noget holdsport, fordi jeg godt kunne have brugt lidt mere konkurrencementalitet til bedre at vinde over mig selv, når jeg havde lyst til at give op overfor noget vanskeligt stof.
Jeg ville også have prøvet nye sportsgrene af. Og det er ikke så dyrt, som man tror. Du kan få et års medlemskab i den lokale offentlige svømmehal for ca. 900 kr. Jeg giver 750 kr. om året for at få adgang til en tennisbane i det ydre København. Det kan være langt billigere at dyrke en specifik sportsgren end at gå i fitnesscenter. Ja, du skal købe udstyr, men du kan købe næsten alt udstyr billigt på dba.dk.
Bruge min kalender som en professionel
Det siges, at nogle af de stærkeste dyder og egenskaber, man kan have, er gratis. En af dem er aldrig at komme for sent.
At have styr på sin kalender hedder time management, både på dansk og engelsk. Det kan koges ned til evnen til at tilrettelægge sin tid, blive færdig til tiden, eller endda tidligere, hvilket er højt værdsat på arbejdsmarkedet. En anden ting er at udvise overblik over ens udestående opgaver og evnen til at prioritere. Det er en essentiel og tidsløs kompetence (no pun intended) at kunne bruge og administrere en kalender. Både på og efter studiet.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort
Have brugt min kalender nærmest religiøst. Dvs. udfyldt min kalender time for time, med hvilke lektier i de forskellige fag jeg skulle lave, så jeg aldrig var i tvivl om, hvad jeg skulle fokusere på om morgenen, i mellemtimerne, efter timerne eller i weekenderne.
Derudover ville jeg også have skrevet noter ned i min kalender til de enkelte lektier. Jeg ville afklare og skrive ned, hvad der højst sandsynligt ville være den største udfordring for mig for at komme i gang. (Dette er en metode, jeg har lært fra bogen Getting Things Done af David Allen).
Jeg ville skrive ned, hvad jeg skulle lave dagen efter, og hver aften gå igennem, om jeg havde nået det, jeg havde planlagt. Derudover ville jeg aldrig nogensinde vente til dagen før, med at lave lektier, hvis jeg kunne undgå det. At have en dags buffer giver ro og en følelse af overskud.Det kræver dog, at man planlægger regelmæssigt. Men som ordsproget lyder: Failing to plan is planning to fail.
Aktiviteter jeg ville have udført, som jeg anbefaler, du gør:
- Læse Getting Things Done af David Allen
- Læse The Effective Executive af Peter Drucker
- Læse eller se online kurset Learning how to learn af Barbara Oakley
- Finde online kurser eller YouTube-tutorials, der gør dig bedre til at bruge din online kalender.
Aldrig læse op til eksamener til allersidst og aldrig til langt ud på natten
Jeg fortrød det hver gang. Jeg kom aldrig igennem alt det, jeg ikke havde fuldt styr på. Det stressede mig. Derudover er det videnskabeligt bevist, at man er et kæmpe fjols, hvis man vælger at studere på den måde.
Hjernen kan ikke bearbejde viden, der presses hurtigt ind i knolden. Du kan nok godt huske det til eksamen dagen efter, men du har videnskabelig garanti for, at du ikke kan huske det dagen efter eksamen. Viden, du optager under pres, forsvinder hurtigt igen.
Barbara Oakley skriver i sin bog Learning How to Learn, at folk, der siger, de arbejder bedst under pres, mangler time management-egenskaber, selverkendelse om egne evner til at optage viden, forståelse af, at der er forskel på at lære og lagre noget i korttidshukommelsen versus langtidshukommelsen.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort?
Samme som punktet før: brugt en kalender som en professionel. Derudover husket på Parkinsons lov, der siger, at en opgave vokser til den allokerede tid. Derfor ville jeg sætte kortere deadlines, så jeg skulle være færdig med en opgave dage, uger eller måneder, før der var deadline i min kalender. Jeg ville også have nedfældet, hvornår og hvordan jeg skulle begynde på en opgave.
Finde på måder, hvorpå jeg kunne have forkortet min uddannelse med et semester eller mere
Forskellen på at være nummer 1 og nummer 2 kan inden for sport være et millisekund eller en millimeter. Men forskellen på at være hurtigere færdig med sin uddannelse er ofte måneder, men det kan lade sig gøre at skære over et år af sin studietid.
Men modsat de fleste sportsgrene, hvor der er mange konkurrenter, så er konkurrencen om at hurtigere færdig med studiet tæt på ikke-eksisterende. Faktisk har man måttet opsætte regler for, at studerende blev færdige med deres studie til tiden. Der er endda SU-lån til et år ekstra til dem , som ikke færdiggjorde deres uddannelse til tiden (tidligere gjaldt det næsten alle universitetsstuderende).
Så ved at gøre det modsatte – at blive færdig før tid – har man allerede imponeret sin fremtidige arbejdsgiver på en uventet måde.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort
Undersøgt og fundet frem til studerende, der færdiggjorde deres uddannelse tidligere. Hvordan? Jeg ville have taget fat i studieadministrationen og hørt, hvad jeg kunne gøre for at blive færdig hurtigere. Hvis det betød at tage ekstra fag i løbet af studiet, summer school og andet, så ville jeg have gjort det.
Et godt eksempel er Mads Faurholt-Jørgensen. Når du læser hans hans profil på Berlingske, står der, at han blev den hurtigste til at færdiggøre en uddannelse på CBS. Bemærk, at der ikke står noget om hans karaktergennemsnit.
Hastighed er en overset kompetence og fordel, som du kan præsentere for en arbejdsgiver.
Finde på måder, hvorpå jeg kunne have forkortet min uddannelse med et semester eller mere
Forskellen på at være nummer 1 og nummer 2 kan inden for sport være et millisekund eller en millimeter. Men forskellen på at være hurtigere færdig med sin uddannelse er ofte måneder, men det kan lade sig gøre at skære over et år af sin studietid.
Men modsat de fleste sportsgrene, hvor der er mange konkurrenter, så er konkurrencen om at hurtigere færdig med studiet tæt på ikke-eksisterende. Faktisk har man måttet opsætte regler for, at studerende blev færdige med deres studie til tiden. Der er endda SU-lån til et år ekstra til dem , som ikke færdiggjorde deres uddannelse til tiden (tidligere gjaldt det næsten alle universitetsstuderende).
Så ved at gøre det modsatte – at blive færdig før tid – har man allerede imponeret sin fremtidige arbejdsgiver på en uventet måde.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort
Undersøgt og fundet frem til studerende, der færdiggjorde deres uddannelse tidligere. Hvordan? Jeg ville have taget fat i studieadministrationen og hørt, hvad jeg kunne gøre for at blive færdig hurtigere. Hvis det betød at tage ekstra fag i løbet af studiet, summer school og andet, så ville jeg have gjort det.
Et godt eksempel er Mads Faurholt-Jørgensen. Når du læser hans hans profil på Berlingske, står der, at han blev den hurtigste til at færdiggøre en uddannelse på CBS. Bemærk, at der ikke står noget om hans karaktergennemsnit.
Hastighed er en overset kompetence og fordel, som du kan præsentere for en arbejdsgiver.
Være villig til at ofre mit gennemsnit for mit CV
“Når du opdager, at du befinder dig på flertallets side, er det tid til at stoppe op og reflektere”
Sådan lyder et ordsprog fra Mark Twain. Hold dig det for øje, når det føles utrygt at gå imod den gængse forestilling om, at høje karakterer er alt.
Det var karaktererne, der fik dig ind på studiet, men det er ikke karaktererne, der får dig ind i det job, du drømmer om (medmindre du vil være forsker).
Arbejdsgiverens gunst skal vindes med studieboosteraktiviteter, som der findes en bred vifte af. Men at studiebooste kræver tid; tid, du ikke har, hvis du bruger tid på jobs, der kun giver en indkomst og ikke kompetencer eller karrieremæssige fordele.
Det er derfor, jeg anbefaler at købe tid med SU-lån.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort
Indset, at konkurrencen om jobbene via karaktererne allerede var for tæt, og holdt op med at blive skræmt eller bekymret over mit gennemsnit. I stedet skulle jeg have udnyttet de mange andre muligheder, der fandtes, for at blive den bedste jobkandidat til drømmejobbet.
For virkelig at forstå denne tankegang, anbefaler jeg, at du læser bogen Who Moved My Cheese af Spencer Johnson. Alternativt kan du se denne 16 minutter lange animationsfilm baseret på samme bog Bemærk: Opløsningen er dårlig, men budskabet står knivskarpt.
Lægge 10 % af alle mine indkomster til side og investere det en gang om året
Hvordan ville du have det, hvis du skulle tage 10 % af din indkomst, uanset hvor stramt et budget du allerede har, og lægge pengene til side, for så en gang om året at investere dem i aktier med tanken om først at sælge dem om 20 år?
Jeg investerede ret tidligt på mit studie. Det startede med, at jeg havde købt Danske Bank-aktier tilbage i 2009, da de stod til omkring 40 kr. I 2017 kostede de ca. 240 kr. Senere købte jeg Pandora- og Vestas-aktier, da de var historisk lave i slutningen af 2012. Og ja, jeg havde også Novo Nordisk aktier. Jeg solgte alle mine aktier i tredje kvartal af 2014 med en fortjeneste på godt 50-100 % for at betale min studiegæld af, under et år efter at jeg færdiggjorde mit studie.
Det fortryder jeg, at jeg gjorde.
Jeg skulle have holdt fast i dem alle. De er langt mere værd nu. Og jeg havde sagtens kunnet vente med at betale lånet af med de penge, jeg tjente senere.
Øvelserne (for der er to) var at sætte penge til side til investering og dernæst holde fast i de investeringer.
Selvom jeg investerede nogle af mine penge, var det ikke 10 %, til trods for at jeg havde økonomisk råderum til det.
Det fortryder jeg inderligt, fordi det ville have været en “billig” måde at opbygge en opsparing på såvel som at få erfaring med investering.
*Nej, der er naturligvis ikke garanti for gevinst, når man investerer i aktier. Men historisk set har det altid givet overskud at investere i de største virksomheder, i Danmark C25.
Hvad ville jeg ønske, jeg havde gjort anderledes?
Lagt 10 % til side hver måned og så tilpasset mit budget og forbrug derefter. Derudover ville jeg hvert år have investeret det opsparede beløb i en C25- eller fortune 500-virksomhed og holdt fast i mine aktier. Ikke blot for den potentielle økonomiske gevinst, der måtte komme. Der er trods alt en risiko for at tabe det hele. Men også for at opbygge en af de stærkeste kompetencer, som succesfulde mennesker anbefaler igen og igen: evnen til at lægge 10 % af ens indkomst til side – inden der er trukket nogle af de faste udgifter – og leve på et lavere budget, end man egentlig behøver.
Jeg ville også ønske, jeg havde læst følgende bøger, der kunne have hjulpet mig til at opbygge og træne det growth-tankesæt:
- Rich Dad. Poor Dad af Robert Kiyosaki og Sharon Lechter
- The Barefoot Investor af Scott Pape
- Secrets of the Millionaire Mind, T. Harv Eker
- I Will Teach You How To Be Rich af Ramit Sethi
Løsningen er “bare”, at tjene nogle flere penge. Men husk at gøre det i et job, der også forstærker dit CV.
Der er naturligvis også en anden mulighed, som er næste punkt.
Tage SU-lån fra dag et
En af de mange ting, verdens mest succesfulde mennesker og personer, der betragter sig selv som fiaskoer, har til fælles, er, at de alle har 24 timer i døgnet. Penge, netværk, familie, venner og alt andet kan variere, men når det gælder tid, er vi alle lige. Hvordan vi bruger vores tid, er, hvad der adskiller succes fra fiasko.
Men det er også en faktor, der adskiller nyuddannede akademikere på dagpenge og nyuddannede med et fantastisk job: Hvad de bruger deres studietid til.
Den gode nyhed er, at tid kan købes, når man studerer – med en lav rentesats, endda.
Hvad ville jeg ønske, at jeg havde gjort?
Taget SU-lån fra dag et. Det havde givet mig mere tid og mentalt overskud til at bekymre mig mindre om penge, lede efter studiejob såvel som at passe mit studiejob. Den tid og det mentale overskud kunne jeg have brugt på at studiebooste, opbygge et stærkt CV og komme hurtigere, eller direkte, fra studie til job.
Desværre er det for mange en stor frygt for at færdiggøre studiet med en stor studiegæld, og det forstår jeg. Men man glemmer, at man kan betale den af hurtigere, jo hurtigere man er i job, og jo bedre betalt job, man får. Det siger sig selv, men ikke desto mindre er det min erfaring, at mange studerende ikke er opmærksomme på det. For hver måned jeg var i job frem for på dagpenge, kunne jeg have høvlet en stor luns af min studiegæld af.
Det er ikke størrelsen på din studiegæld, du skal bekymre dig om (der er desuden sat loft på, hvor meget du kan låne). Det er antallet af måneder, hvor din indkomst udgøres af dagpengesatsen frem for en fuldtidsløn, der virkelig tæller.
Desuden er der ingen der siger, at du behøver at bruge din SU, hvis du ikke har for den. Du kan lægge pengene til side og så betale det tilbage, som du ikke har brugt, inden du er færdig med studiet. Hele SU-lån-systemet er fremragende sat op og giver studerende mere økonomisk og tidsmæssig råderum.
Men lyt til et af Warren Buffets investeringsprincipper, der lyder: “Lad være med at investere aktier med lånte penge.”
Det gælder også SU-lån. De er ikke til investering, men til råderum, så du kan fokusere på at få et studierelevant job.
Begynde at meditere
Undersøgelser viser, at vi er så ukomfortable med vores egne tanker, at vi i værste tilfælde volder os selv skade for at undgå at være alene med tankerne. I de tilfælde bliver vores bedste allierede, vores hjerne, også vores største fjende. Især når man skal leve af sin hjerne, giver det god mening, at man rent faktisk nyder at være i selskab med den. En måde at blive komfortabel med sine tanker på, er mindfulness.
Mindfulness er ligesom tofu. Noget, man enten er stor fortaler for, eller noget, man mener øger værdien af en salat, på samme måde som fartbump på motorvejen øger køreglæden. Jeg har med tiden og erfaringen indset, at mindfulness er et af de stærkeste gratis redskaber til at få det bedre.
Stort set alle de bøger, jeg læser, om succesfulde folk, der fortæller om deres daglige must-do og beskriver værktøjer, der kan give ledere bedre overblik, nævner mindfulness. Og to gængse metoder er meditation.
Når du mediterer, lærer du at få mere kontrol over dine tanker. Hvis du også sætter dig mere ind i det, lærer du at forstå forskellen på at være noget og føle noget. Når du lærer at forstå, at du føler dig stresset, er det ikke det samme som at være stresset. Den lille erkendelse og indsigt alene kan ændre, hvordan du har det, og hvordan du føler du har det, langt hurtigere end at vente på at “følelsen” går væk af sig selv. Michael Neills bog Inside Out er fremragende til at forstå den tankegang bedre.
Hvad jeg ville ønske, jeg havde gjort?
Investeret 200 kr. i en yogamåtte og downloadet en gratis app og dyrket yoga om morgenen – 10 minutter ville have gjort en forskel – efterfulgt af 10 minutters meditation, hvor jeg bare sad med lukkede øjne.
Meditation er ikke noget, man lærer, på samme måde som man lærer det græske alfabet. Du skal lære at bede din hjerne om at holde kæft, for at sige det mildt. Men med træning kommer man langt. Jeg er selv nået til, at jeg kan sidde 20 minutter og bare nyde, at jeg kan sidde og lade op.
Hvis du spekulerer på, om meditation er noget, du skal sætte tid af til i din kalender, så håber jeg, at du nu er klar over, hvad svaret er.
Begynde at meditere
Undersøgelser viser, at vi er så ukomfortable med vores egne tanker, at vi i værste tilfælde volder os selv skade for at undgå at være alene med tankerne. I de tilfælde bliver vores bedste allierede, vores hjerne, også vores største fjende. Især når man skal leve af sin hjerne, giver det god mening, at man rent faktisk nyder at være i selskab med den. En måde at blive komfortabel med sine tanker på, er mindfulness.
Mindfulness er ligesom tofu. Noget, man enten er stor fortaler for, eller noget, man mener øger værdien af en salat, på samme måde som fartbump på motorvejen øger køreglæden. Jeg har med tiden og erfaringen indset, at mindfulness er et af de stærkeste gratis redskaber til at få det bedre.
Stort set alle de bøger, jeg læser, om succesfulde folk, der fortæller om deres daglige must-do og beskriver værktøjer, der kan give ledere bedre overblik, nævner mindfulness. Og to gængse metoder er meditation.
Når du mediterer, lærer du at få mere kontrol over dine tanker. Hvis du også sætter dig mere ind i det, lærer du at forstå forskellen på at være noget og føle noget. Når du lærer at forstå, at du føler dig stresset, er det ikke det samme som at være stresset. Den lille erkendelse og indsigt alene kan ændre, hvordan du har det, og hvordan du føler du har det, langt hurtigere end at vente på at “følelsen” går væk af sig selv. Michael Neills bog Inside Out er fremragende til at forstå den tankegang bedre.
Hvad jeg ville ønske, jeg havde gjort?
Investeret 200 kr. i en yogamåtte og downloadet en gratis app og dyrket yoga om morgenen – 10 minutter ville have gjort en forskel – efterfulgt af 10 minutters meditation, hvor jeg bare sad med lukkede øjne.
Meditation er ikke noget, man lærer, på samme måde som man lærer det græske alfabet. Du skal lære at bede din hjerne om at holde kæft, for at sige det mildt. Men med træning kommer man langt. Jeg er selv nået til, at jeg kan sidde 20 minutter og bare nyde, at jeg kan sidde og lade op.
Hvis du spekulerer på, om meditation er noget, du skal sætte tid af til i din kalender, så håber jeg, at du nu er klar over, hvad svaret er.
Brug mere tid på at finde en kæreste
Studietiden kan være ensom og hård. Når det er hårdest, er det rart at være i et tæt forhold, der kan opfylde menneskelige behov, som alle har brug for. Nærvær, sex og en, der er der for en.
Mennesker fungerer ganske enkelt bedre, når dette er del af ens liv. Et kram fra en ven eller et familiemedlem er fint, men fungerer mest som en vandpost i et maratonløb, der efterlader dig tørstig to minutter senere.
Hvad ville jeg have gjort anderledes?
Prioriteret at øge mine chancer for at få en kæreste. Og hvis jeg ikke følte, jeg havde tid til det, ville det blot understrege vigtigheden af at bruge en kalender som en professionel og ikke skrive opgaver i allersidste øjeblik.
Havde jeg dyrket mere sport, evt. I klubber, ville jeg have øget min chance for at have mødt en. Det samme gælder med andre studieboosteraktivteter som at være i studieforeninger, udføre frivilligt arbejde og deltage i workshops.
Jeg var single det meste af min studietid. Nu hvor jeg er i et seriøst forhold (ja, vi er faktisk gift), kan jeg se, hvor meget det giver, og hvor meget lykkeligere jeg er.
Et godt forhold skal ikke tage energi, men give energi. Det er vigtigt at få det, mens man studerer.
FYI: Dating-appen Tinder og bogen The Game af Neil Strauss har fungeret ganske fint for mig.
Læse langt flere selvhjælpsbøger
Du kan få en mentor på studiet. Og det er sikkert fint at få en, der har to års forspring. Så tag endelig imod det tilbud. Men efterfølgende har jeg læst en hulens masse selvhjælpsbøger, der fungerer som coaching. Måske er jeg ikke nået i mål med det, jeg har sat mig for. Men det har virket, på den måde at jeg arbejder videre, og jeg aldrig nogensinde har nogen tvivl om, at jeg vil lykkes.
Det allervigtigste, jeg har opnået ved at lytte til disse bøger, er at have et positivt tankesæt. På den måde har de fungeret som coaching, jeg ellers ikke har råd til.
Og det ville jeg gerne have gjort, da jeg studerede.
Hvad ville jeg have gjort anderledes?
Givet mig selv en positiv peptalk ved at have lyttet til lydbøger i stedet for at høre musik, når jeg sad i bussen, løb eller var i gang med en anden aktivitet.
Sat et mål i form af en læse-challenge på Goodreads og læst bøger inden for den branche, jeg ville arbejde i.
Lære at spise bønner i stedet for pasta så ofte
Billig studiemad er som regel kedelig pasta.Bønner er lidt dyrere end pasta, men også mange gange sundere. De har tre gange så mange fibre og kulhydrater, så de mætter mere. De er nemme at opbevare, holder for evigt og kan nemt spices op med noget tilberedt frossen kylling og frosne grøntsager. Det var stort set, hvad jeg spiste i årene efter mit studie, hvor jeg havde et beskedent madbudget. Jeg begik dog den fejl, at jeg spiste ris i alt for store mængder.
Hvad ville jeg have gjort, hvis jeg kunne
Lært at spise bønner og måske endda linser som alternativ til pasta. Det er billigt, mere energigivende og sundere. Og dermed med til at opbygge en sundere livsstil.
Når studerende snakker om, at de kun spiser pasta med tun og/eller majs, er det ikke bare idéforladt, det er unødvendigt og tegn på manglende forståelse af sundhed og ernæring.
Blive morgenmenneske
Hvad tænker du, når du hører nogen sige, at de står op kl. 5 for at tage en løbetur, et koldt bad, sidde og arbejde i en time for først da at spise morgenmad?
Freak?
Force of nature?
Man bliver både forskrækket og fascineret af den disciplin, der ofte taber kampen til snooze-knappen. Men når du først har prøvet at være den første i et træningscenter, taget en løbetur i en tom by eller prøvet at lave fire timers arbejde på 90 minutter, inden solen er stået op, er det svært at vende ryggen til de mange fordele ved at være morgenmenneske.
Da jeg flyttede til Granada, Spanien, i sommeren 2015, var der +30 grader hver dag, ingen blæst og ingen regn. Jeg havde ingen AC eller blæser i lejligheden. Jeg havde belejligt nok heller ikke varmt vand. Jeg havde koldt vand. På grund af varmen tog jeg adskillige kolde bade i løbet af dagen. Den vane har jeg holdt fast i lige siden.
Kolde bade om morgenen er forfærdeligt i begyndelsen. Men det er tæt på uundværligt, når man først har skabt mindsettet: Jeg dør ikke af det, og jeg bliver rigtig glad for det senere.
Jeg gentager ordet kontrol. Kontrol. Kontrol. Kontrol … når jeg står under bruseren og har lyst til at slukke. (Et trick jeg lærte fra Brendon Burchards bog High Performing Habits) For i virkeligheden er det kun de første 10 sekunder, der er slemme.
Kombiner kolde bade med at stå tidligt op og lave udstrækning og evt. så mange armbøjninger og mavebøjninger, du kan tage (gerne en mere end dagen før). Det giver så sindssyg meget energi om morgenen, at det er svært at beskrive.
Hvad jeg ville ønske, jeg havde gjort
Gradvist vænnet mig til at stå tidligere og tidligere op. Lægge løbetøj frem for at komme hurtigt og nemt ud ad døren. Skrive det ind i kalenderen, at jeg skulle tidligt op og ud og løbe eller ned og træne. Komme ind i en rutine for relativt hurtigt at indse, at det ikke er hårdt. Det er hårdt, når man kommer ud af rutinen, og det er svært at komme ind i rutinen igen. Men morgenerne er der, hvor jeg får lavet mest, har jeg måttet indse. Jeg ville ønske, at jeg havde testet det af nogle måneder for at se, om det også gjaldt, da jeg var studerende.
Afsluttende kommentar
Hvis du synes, at du har hørt mange af disse råd, så har du ret. Det er det, succesfulde mennesker siger, de selv gør.
Jeg er stadig langtfra at være så succesfuld, som jeg har ambitioner om at blive. Men jeg udfører de aktiviteter, som jeg har læst om og lært fra over 100 forskellige bøger om at opnå succes. Så det skal nok komme.
Størstedelen af, hvad jeg har skrevet her, som jeg ville gøre anderledes, har jeg selv erfaret, eller lært fra folk, der er, hvor jeg vil være. Der har opnåe mål og succes, jeg selv vil nå. Dermed er det ikke noget, jeg kunne have lært fra studerende, mine forældre eller venner, for de havde ikke den rette viden.
Jeg håber, at du kan bruge denne liste. Det ved jeg, at jeg selv ville have kunnet.
