Man skal ikke først bygge dem op, for derefter at holde dem nede.

Hvis du aldrig har haft et af de jobs, du frygter at havne i, når du er færdiguddannet, så vil jeg anbefale dig at prøve at få et, inden det er “for sent”. 

For der er en del læring i at arbejde i et supermarked, hvor man sidder i kassen, fylder varer op og sørger for, at et supermarked fungerer for alle dem, der handler ind hver dag.

Men du behøver ikke at blive exceptionelt god til det, for den læring, der er vigtigst for dig som kommende akademiker at tage med fra kassejobbet, er af mere menneskelig karakter.

Det handler ikke om at være for fin til et job i Netto

Dem, der siger, at færdiguddannede ikke skal være for fine til at tage et job i Netto, griber det forkert an. De tænker som et jobcenter og en a-kasse. De ser dig hellere arbejde på fuld tid på at grave huller – så de undgår at udbetale dig dagpenge – end at du bruger dagpengeperioden til at forstærke din profil til et mere givende job, der matcher din uddannelse.

Der er på sin vis heller ikke noget forkert i at arbejde som kassemedarbejder, opvasker eller tjener, mens man studerer. Jeg har prøvet dem alle, og jeg er af den overbevisning, at man bliver et bedre og mere empatisk menneske af det. Ikke desto mindre er det ikke jobs, der er karrierefremmende for en, der er i gang med at tage en universitetsuddannelse. 

Staten investerer ikke i dig, for at du skal tage et job, de fleste kan tage. Men du har et ansvar for, at du bruger din studietid på at afklare, hvordan du bliver den rette kandidat til at få et job, som dem, der ikke har din uddannelse, ikke har mulighed for at gå efter.

Lidt simpelt stillet op – og med fare for, at nogle vil opfatte det nedladende – kan man sige, at det er en skam at lade de bedste fodboldspillere i verden spille i små ligaer eller holde fugle fanget i et bur. 

At placere en nyuddannet akademiker i et kassejob i længere tid er ganske enkelt spild af potentiale og ressourcer. Hvorfor? Fordi jobbet byder på stærkt begrænsede muligheder for udvikling, og demotiverer dimittenden til at tro, at de kan få noget andet.