Du må lige bære over med mig, for nu tager jeg gammel-hatten på og giver dig indblik i, hvordan det var at lytte til musik for godt 25 år siden.
Det gør jeg, fordi det er relevant for den måde, du ser på din uddannelse.
Forestil dig, at du sidder i toget eller er nede og træne og vil høre musik. I den her verden har du to muligheder: Du kan lytte til et helt album med din favorit kunstner, eller til en best of-compilation med forskellige populære kunstnere. Men det er ikke dig, der har besluttet, hvem der er på best-of CD’en eller hvilke sange det var.Og du er alligevel begrænset til 15-20 sange på en CD (eller kassette, som er endnu mere upraktisk). Hvis du vil lytte til andet musik, skal du have en anden CD med.
Nej, der er ikke noget internet, hvor du kan finde de specifikke sange, du vil lytte til, og streame dem. Det, du har, er det, du kan lytte til.
Det er derfor, du i dag kan høre folk snakke om gamle klassiske album. Fordi man lyttede vitterligt til hele albummet. Det var det mest praktiske.
MP3 gav nye muligheder
MP3-afspilleren kom til og ændrede vilkårene: Nu kunne man have mange hundrede sange på sin afspiller. Begrænsningen lå i, om du blot havde “ripped” dem fra din CD til MP3 format eller downloadet musikken ulovligt. (Og lad os så slet ikke snakke om, hvor langsomt internettet var).
Alt dette gjorde Steve Jobs nemmere, da Apple lancerede deres lille MP3-afspiller, der havde plads til 1.000 sange i lommen. Derudover udviklede de iTunes, der ændrede måden, folk lyttede til musik på.
Fra hele album til én sang
Apple ændrede musikindustrien fra at være albumfokuseret til at være sangfokuseret. I dag er det de færreste, der lytter til hele albummet fra start til slut. Vi lytter til de mest populære sange og kender måske ikke engang de andre sange, kunstneren har udgivet. Det er tydeligt, når man kigger på f.eks. Spotifys opgørelse over, hvor mange gange de enkelte sange er blevet spillet.
Uddannelser er albumfokuserede
Her kommer pointen: Universitetsuddannelser er albumfokuserede. Studerende trækkes igennem fag, de ikke “vil høre”, for at komme videre til de fag, de vil “høre”.
Det mener jeg er et problem.
For alle fag er ikke lige vigtige. Studerende har brug for samme frihed i deres uddannelse, som Apple gav til musiklyttere.
En frihed til at vælge og fravælge fag, så man også har en uddannelse, der ikke ligner den, alle andre på samme studie har, men i stedet består af flere fag, som man er interesseret i baseret på den karrierestart, man går efter.
Der er allerede alt for mange beviser på, at uddannelser ikke er sammensat på en måde, der gør den studerende klar til arbejdsmarkedet.
Liberaliser pensum
Jeg mener, man bør prøve at lege med idéen om at liberalisere pensum.
Bær over med mig, når jeg lige vender tilbage til musiksammenligningen: Du kender helt sikkert titelsangen på albummet Hotel California. Men kun hardcorefans kan nævne alle sangene på det album, og sådan er det også med dit studie: Kun de studieansvarlige kan forklare, hvorfor alle dine fag er “vigtige” for din karrierestart.
(Musik og hitplader er klasseeksempler på, at de blev succesfulde på baggrund af måske en, to eller tre sange. Resten er ukendte for 99% af befolkningen, der kender hitsene)
Han eller hun ved ikke, hvad du vil, eller hvad din arbejdsgiver har brug for af viden, men det bør du vide. Derfor er her min anbefaling til dig:
Lav dit egen greatest hits-pensum
Hold fokus på det, der er vigtigt, at du kan, for at få det job, du vil have.
Find onlinekurser og anden undervisning, du ved kan hjælpe dig med at blive en stærkere kandidat til din karrierestart. Nedprioritér alle de fag, du ved ikke giver dig kompetencer, du har lyst til at bruge i et job.
Dette er ikke noget, du skal gøre uden ordentlig undersøgelse af, hvad du vil i det første job, og afklaring om, hvad der er forventet af dig.
Jeg kan dog sige, at jeg nemt kunne frasortere mindst et fag fra hvert semester, som jeg vidste, jeg ikke ville få brug for i et job, jeg ville holde af. Så det nedprioriterede jeg.
En arbejdsgiver vil have forståelse for 2-taller og 4-taller, hvis du kan forklare, at du vidste, at du ikke skulle bruge de fag, og i stedet brugte din tid til noget andet, der var relevant for din ønskede karrierestart.
Husk på, hvem end der har sammensat dit pensum, ved vedkommende ikke hvem du er, hvad du vil arbejde med, hvem du skal arbejde for, og hvad vedkommende der ansætter dig, mener er vigtigt. De laver en greatest hits-uddannelse, uden at vide, hvem der skal “lytte til musikken”.
Det, jeg foreslår, vil kræve en drastisk ændring i hele uddannelsessystemet og er næppe noget, der bliver realiseret, mens du studerer (eller nogensinde, hvis jeg skulle gætte).
Derfor er det helt afgørende, at du selv tager ansvar for at forme din uddannelse, så du bliver klædt bedst muligt på til din karrierestart.
Det er flere muligheder for at være fremragende ved at ligge i midten
Lad mig slutte af med et citat af Jack Ma, der er grundlægger af Alibaba:
“I told my son: you don’t need to be in the top three in your class, being in the middle is fine, so long as your grades aren’t too bad. Only this kind of person [a middle-of-the-road student] has enough free time to learn other skills.”
Hvilke andre kompetencer og viden, du skal erhverve dig, kan du lære om i Studiebooster.
